Selvom tallene for Gjensidige Kvindeliga er i vækst, så bliver den bedste danske kvindefodboldrække overhalet af de andre europæiske ligaer. 2024 kan dog være året, hvor udlandets opskrift på vokseværk kopieres af to store fraværende danske fodboldklubber. FC København og FC Midtjylland er først nu på vej ind i kvindefodbolden, der lige nu er verdens hurtigst voksende sportsgren.

– Af Sofie Munch og Tobias Rasmussen

Al lys slukkes med ét. De store projektører erstattes af små lygter fra alle sider, som fjerne stjerner på en mørk nattehimmel. Luften står for en stund stille, indtil enorme højtalere sætter luftens molekyler i massive svingninger. Kraftige lyskegler blinker til takterne. De to kaptajner træder som de første ind på det fejlfrie græstæppe. Holdkammeraterne følger trop. For hvert skridt stiger lydniveauet. Halvdelen i lyseblå dragter. Den anden halvdel i røde trøjer og sorte shorts. To meterhøje stikflammer byder varmt velkommen. Det samme gør mere end 43.000 ellevilde og skrigende beskuere.

Lyse stemmer skriger for fuld kraft. Mørke bastoner brager for fuld knald. Lyseblå og røde fokuspunkter finder midtpunktet for de over 86.000 øjne. Det her er en drøm i virkeligheden for de 22 spillere på græsset. Og for de titusindvis af tilskuere, der har prioriteret både tid og penge for at være en del af dette øjeblik. Endelig er ventetiden ovre. 

Det føles som en forestilling, der har udspillet sig et vist antal gange år efter år. En fodboldkamp skal spilles mellem to naboklubber. Endeløse rækker af fans fylder lægterne på et imponerende stadion. En kamp, som handler om stolthed og ære. 90 minutter skal afgøre, hvem der kan lade lykken overtage, og hvem der må acceptere skuffelsen i nederlagets svære øjeblik. 

Alt er som det plejer. Og alligevel er så mange ting fuldstændig som på ny. De 22 spillere har alle kvindeligt fortegn. Det summer af snak og hygge på tribunerne. Størstedelen af tilskuerne er forældre med deres børn, venindegrupper gemt væk i halstørklæder og enkelte fodboldfanatikere, der prøver at råbe det mytiske stadion op uden det store held. De fleste kan bestå selv et svensk promilletjek bag rattet. Det er Manchester United Women imod Manchester City Women. For første gang i et møde på det mægtige Old Trafford. Det er drømmenes teater, der er scenen for, hvad der kun var en drøm for bare få år siden. Fem år tidligere eksisterede det ene af de to hold slet ikke. Nu er to af verdens største fodboldklubber repræsenteret af nogle af verdens bedste kvindelige fodboldspillere. Verdens hurtigst voksende sportsgren folder sig for alvor ud. Det er både fortiden, nutiden og fremtiden for kvindefodbolden.

Langt fra fordums styrke

Der er ikke langt fra England til Danmark på et verdenskort, men på fodboldens landkort er der en hel verden imellem. I mange år har Danmark været blandt de førende i Europa inden for kvindefodbold. Den rolle er på mange måder mere fortid end nutid og fremtid. Fra to uofficielle verdensmesterskaber i 1970’erne til Champions League-semifinaler i 00’erne, til at HB Køge og Brøndby i år tabte i kvalifikationen til det fineste selskab til henholdsvis et finsk og et skotsk hold. 

Danmarks bedste kvindelige fodboldrække, Gjensidige Kvindeligas ambitionen om, at Danmark skulle være en top 6 liga i Europa sejler længere og længere væk. 

– Hvis det her havde været et løb, så var vi lige kommet forbi 200 meter mærket, mens de andre allerede har løbet 400 meter og er i gang med næste omgang, siger kvindefodboldekspert Verner Bager, der er medvært på KvindefodboldPodcasten. 

Resten af Europa har for alvor fået gang i turbomotoren for kvindefodbolden, mens Danmark stadig er i gang med at finde den rigtige speeder. Den samme trend går igen i alle lande. De store herreklubber har investeret massivt i kvindefodbolden og taget den til nye højder på rekordtid. Herhjemme er de investeringer repræsenteret af snak og fremtidsplaner.

– Vi falder primært tilbage fordi de store herrefodboldklubber i udlandet har taget kvindefodbolden seriøst igennem længere tid. Vi er af en eller anden irriterende årsag, aldrig kommet så langt i Danmark, ærgrer Verner Bager sig.

Til topkamp i Kvindeligaen

Selvom novemberskyerne ligger som en tung kugledyne over kunstgræsset er der ikke meget, der holder på den ikke-eksisterende varme. Den nyrenoverede Bane 2 ligger som en baghave til det landskendte Brøndby Stadion. 

Med få minutter til kampstart forlader Gjensidige Kvindeligaens førerhold fra FC Nordsjælland det lune omklædningsrum, og de røde dragter kommer til syne bag det ene mål. En 30-40 tilskuere har samlet sig på den del af tribunen, der ikke er overdækket. Alle flager de med røde og gule flag, som stod de på Plaza Mayor på Spaniens nationaldag. Øjeblikke senere kastes de indledende velkendte toner af Van Halens Brøndby-berømte Jump ud af højtalerne. Det ansporer det blå-gule hjemmehold til også at tage del i begivenheden. 

“I get up and nothing gets me down” lyder det fra Van Halen, men langt fra alle på anlægget følger opfordringen. En god del af de fremmødte 267 tilskuere har allerede sat sig til rette under tæpper og huer. Nogle forbarmer sig dog og lader taktfaste klapsalver erstatte vanter som den primære varmekilde. 

Øverst oppe i højre side af tribunen svinges et stort flag i gule og blå farver. Bag det skimtes en stor tromme og et skilt på betonvæggen, hvor der står “Stemningsafsnit”. Syv stående stemningsskabende fans er klar til at give de rødgule udefans i overtal kamp til stregen uden for banen. De 22 spillere indenfor banen er klar til en direkte duel om førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga. 

Selvom der skulle gå mange år, før kvinderne kunne begynde at se frem mod guldmedaljer og pokaler med DBU´s logo, afholdt det ikke de drømmende talentfulde piger fra at sparke til den runde kugle. Første gang var som organiseret pauseunderholdning til mændenes kampe i 1959 for at støtte herrernes turnering. 

Senere kom der et uofficielt landshold, der ikke bare én gang, men hele to gange hev et uofficielt verdensmesterskab med hjem. Den internationale succes i først 1970 i Italien og året efter i Mexico i en finale med 110.000 tilskuere på stadion betød, at DBU ikke længere kunne stå på sidelinjen, når det gjaldt kvindefodbolden. 

Gjensidige Kvindeligaens klubber i efteråret 2023:
AaB AGF Brøndby IF FC Nordsjælland FC Thy – ThistedQ Fortuna Hjørring HB Køge Kolding IF

De første år delte vestjyske Ribe BK, det ugeblads sponsorerede BK Femina og den odenseanske traditionsklub B 1909 DM-titlerne imellem sig. I 1994 vandt den største rene danske kvindeklub sit første mesterskab. Fortuna Hjørring har med god økonomisk hjælp fra ungdomsturneringen Dana Cup, sidenhen taget guldmedaljerne yderligere 10 gange. 

Fra 2002 til 2020 delte de grønne fra Nordjylland samtlige mesterskaber med Brøndby IF, der nu er den mest succesfulde klub i dansk kvindefodbolds historie. HB Køge tiltede magtbalancen for få år siden med tre mesterskaber på stribe i deres tre første sæsoner i Kvindeligaen.

One Club Mentality

Bare et enkelt minut inde i opgøret blæser kampens dommer højlydt i fløjten og peger på kanten af FC Nordsjællands straffesparksfelt. Det gule kort kommer til syne og udløser en bølge af udbrud fra de få på stemningsafsnittet.

– “Neeejjj, der er rødt! Der er rødt kort dommer”, “Hun er sidste mand”, “Det er fratagelse af oplagt målchance”, “Hvor er det ringe dømt”.

De høje udråb erstattes dog hurtigt af taktfaste trommeslag og “Vi elsker Brøndby” gentagne gange. Opbakningen kvitteres på banen af Brøndby-anfører Nanna Christiansen, der scorer direkte på frisparket. 

Et ældre ægtepar og to unge gutter med fadøl i hænderne træder ud fra cafeteriets bygning. Alle må de noget overraskede indse, at de er gået glip af kampens første scoring.

– Vi så på fansiden, at billetterne kostede 20 kr. Det var en no-brainer, selvfølgelig skulle vi med. Vi er store Nordsjælland-fans, så det betyder ikke noget, at det er kvinderne, vi ser i dag, fortæller de to unge knægte og går ned til deres ligesindede længere nede af tribunen.

Denne novemberdag kæmper Brøndby og FC Nordsjælland om at indtage førstepladsen i ligaen. Udefra set kan man derfor sige, at det er to danske klubber med en succesfuld ‘One Club Mentality’, hvor herrerne og kvinderne bliver prioriteret ens.

Det er dog ikke den rene virkelighed på Vestegnen, hvor kvindeholdet ligger i amatørafdelingen, og altså ikke i den professionelle fodboldklub og selskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Det betyder, at man ikke har mulighed for at lave et decideret fuldtidssetup omkring kvindeholdet.

Trods det faktum, så forsøger man udadtil at have så mange ligheder mellem holdene som muligt, fortæller Claus Jensen, der er sportschef for kvinderne i Brøndby. Det fælles holdfoto, ens spillerdragter og rejsetøj, begge hold repræsenteret på hjemmesiden og i app’en, samt den samme holdbus er blandt de tiltag, Brøndby har taget. 

– Den største forskel er jo nok lønningerne, men de kommer nok ikke derop, smågriner Claus Jensen.

Udadtil ser det dog ikke godt ud for Brøndby, at kvindeholdet ligger i amatørafdelingen, og det er da også noget, som de amerikanske Brøndby-ejere Global Football Holdings har bidt mærke i, siden de købte klubben i oktober 2022. Sportschefen fortæller, at de er med til at skubbe på for at fremskynde professionaliseringen af kvindeholdet og få det lagt over i selskabet bag herreklubben. Han håber, at det allerede kan ske til næste år. 

I FC Nordsjælland er det også udenlandske ejere, der har været motor på ligestilling af herreholdet og kvindeholdet. Det ghanesisk baserede talentprojekt, Right To Dream, med engelske Tom Vernon i spidsen overtog Farum-klubben tilbage i januar 2016. Ønsket om en bæredygtig og talentbaseret fodboldklub gjorde, at de i 2018 skrev deres første professionelle kvindekontrakt. I februar 2020 flyttede kvindeholdet fra moderklubben Farum Boldklub over i selskabet FC Nordsjælland A/S. Det store skridt på vejen mod den nuværende One Club Mentality, hvor man sigter efter at skabe lige forhold og vilkår for herrerne og kvinderne.

– Vi synes, at pigerne skal have de samme muligheder for at udleve drømmen som fodboldspiller, som drengene har, fortæller Trine Hopp, der er administrerende direktør i FC Nordsjælland. 

I Farum har de formået at skabe et miljø, hvor ikke kun kvinderne lærer af herrerne, men hvor kvindernes tætte daglige bånd til herrerne også har bidraget positivt på klubbens Superligahold.

– Diversitet bidrager både til vores kultur og vores udviklingsmiljø. Piger og drenge tænker ikke ens, de agerer ikke ens, de reagerer ikke ens, de har ikke nødvendigvis altid de samme behov. Og det gør, at vi har været nødt til at udvikle os og udvikle vores kultur, siger Trine Hopp og uddyber.

– Drengene og Superliga-spillerne lærer meget af det mindset og den ærgerrighed som pigerne kommer ind med, fordi de ikke har fået noget foræret i det her.

At der skal nye ejere eller investorer til at skubbe gang i investeringerne i de danske kvindehold, er en ting, der går igen. De seneste tre sæsoners danske mestre fra HB Køge er, efter de amerikanske ejere Capelli Sport er kommet til, fløjet direkte ind i toppen af dansk kvindefodbold og har sat sig tungt på ligatronen. 

Nu er tendensen med nye ejere, der øger fokus på kvindeholdet, så i gang med at få skrevet endnu et kapitel. Denne gang er det dog et rødbedefarvet pas, der leverer pengene til at starte et kvindeprojekt op. Danmarks rigeste Anders Holch Povlsens Heartland udvidede i august ejerandelen fra 25% til 95,5% i FC Midtjylland. I forbindelse med den nyhed blev det også præsenteret, at klubben fra sommeren 2024 ville have et kvindehold, som Heartland bliver hovedsponsor for. Anders Holck Povlsen havde ikke lyst til, at hans klub kun repræsenterede den mandlige del af befolkningen, fortæller marketingsdirektør i FC Midtjylland Preben Rokkjær.

– Vi havde snakket om et kvindehold før, men det kan da godt være, der var gået et år mere, hvis ikke Heartland var kommet ind. Det vil jeg ikke afvise, siger Preben Rokkjær.

Fra bandlysning til udsolgt Wembley

Panini-klistermærkerne er nøje placeret i buede linjer på den grønne baggrund. Fra tæt hånd ser man smilende ansigter, der afslører, at der ikke er tale om Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi, men i stedet verdensstjernerne i danske Pernille Harder og amerikanske Megan Rapinoe fra VM-slutrunden denne sommer. 

De små samlekort er ikke tilfældigt sat op på den grønne bagskærm i lobbyen på Det Nationale Fodboldmuseum i Manchester. De danner et mønster som et firkantet spindelvæv. En flyvende keeper i en lyserød trøje dukker op i midten og redder bolden fra at gå ind i det påtrykte Panini-mål. Med nummer et på ryggen er Manchester Uniteds engelske landsholdskeeper Mary Earps på rekordtid blevet et centerpiece.  

I fodboldens eget land har kvindefodbolden gjort sit store indtog. Samtlige af de store Premier League-klubber har taget skridtet fra at være en klub, hvor kun drenge og mænd kunne drømme om førsteholdsfodbold til også at være en realistisk drøm for pigerne.

Det har ikke været en nem vej hertil for de fodboldglade engelske kvinder. En rundtur blandt fodboldmuseets udstillinger fortæller om en lang og besværliggjort kamp.

Historisk set har fodbolden fulgt arbejdsmarkedet, hvor mænd i slutningen af 1800-tallet mødtes i foreninger efter arbejde for at spille fodbold. 

Under første verdenskrig skiftede mændene i England og resten af verden bolden ud med krudt og kugler. I takt med at kvinderne overtog de efterladte mandlige opgaver på arbejdsmarkedet, indtog de også de tomme fodboldbaner under krigen. Tusindvis af kvindelige fodboldspillere blomstrede op og kampe blev udkæmpet på de store arenaer. Populariteten blandt befolkningen i England eksploderede. 

Det hele kulminerede en 2. juledag, da Dick Kerr Ladies FC skulle møde St Helens på Goodison Park i Liverpool. På Boxing Day i 1920, en af de mest legendariske kampdage i engelsk fodbold, stod 53.000 spændte tilskuere på lægterne for at overvære landets bedste kvinder spille, mens der var yderligere 10-15.000, der skuffende måtte vende snuden hjem, fordi der ikke var mere plads inde på det ellers store stadion.

Den dag blev på godt og ondt skelsættende for engelsk kvindefodbold. Det rekordstore publikum overgik det, som herrerne selv kunne få samlet til deres kampe. Derfor besluttede det engelske fodboldforbund at forbyde piger og kvinder at spille fodbold, fordi forbundet frygtede, at det på sigt ville overstige herrernes i popularitet. 

“Fodbolden er ikke egnet for kvinder,” står det skrevet i regelbogen fra 1921. En sætning, som først 50 år senere i 1971 blev taget ud. 

– Det er ikke vores stolteste øjeblik, fortæller museumsrundviseren, da øjnene falder på den lille åbne bog i glasmontren, med den sætning, der i sin tid havde forbudt kvindefodbold i et halvt århundrede.

Verdens hurtigst voksende sportsgren

Udviklingen er England ved at være kommet gevaldigt efter. Det Engelske Fodboldforbund har de sidste 10 år kæmpet en succesfuld kamp for, at alle klubberne fra de bedste engelske rækker skulle have kvindehold, mens landsholdet de seneste år har været dominerende med en EM-triumf foran 87.000 tilskuere på hjemmebane på Wembley i 2022 og et VM-sølv i sommer som kulmination.

De 10 højeste tilskuertal til klubkampe i kvindefodbold pr. 12. december 2023:

1. FC Barcelona – Wolfsburg, 22. april 2022 – 91.648 (Camp Nou) Champions League 2. FC Barcelona – Real Madrid, 30. marts 2022 – 91.553 (Camp Nou) Champions League 3. Chelsea – Manchester United, 14. maj 2023 – 77.390 (Wembley Stadium) FA cup-Finale 4. FC Barcelona – Chelsea, 22. april 2023 – 72.262 (Camp Nou) Champions League 5. FC Barcelona – Roma, 21. marts 2023 – 54.667 (Camp Nou) Champions League 6. Atlético Madrid – Barcelona, 17. marts 2019 – 60.739 (Metropolitano Stadium) Liga Iberdrola 7. Arsenal – Wolfsburg, 2. maj – 60.063 ( Emirates Stadium) Champions League 8. Arsenal – Chelsea, 10. december 2023 – 59.042 (Emirates Stadium) Womens Super League 9. América – Pachuca, 5. juni 2023 – 58.156 (Estadio Azteca) Liga MX Femenil 10. Arsenal – Liverpool, 1. oktober 2023 – 54.115 (Emirates Stadium) Womens Super League

Den engelske Women Super League bliver set som en af de stærkeste og mest attraktive ligaer i verden. BBC og Sky Sports indgik i 2021 en tv-aftale, der lader hele verden kigge med, og som forlyder at være mere end 300 millioner kroner værd. Presserummene er fyldt til randen, når holdene hedder Chelsea, Arsenal, Tottenham, Manchester United og Manchester City. Kvindeholdene er fast inventar i avisernes sportsspalter, mens de på store kampdage rammer forsiderne. Landsholdsspillere fra nær og fjern søger mod England for at spille fodbold.

– Det er fedt at være i England. Man kan virkelig mærke passionen for fodbold og respekten omkring kvindefodbold. Jeg tror godt, at man kan sige, at hypen er kommet, siger den danske landsholdsspiller Sanne Troelsgaard, der spiller i engelske Reading.

– Man bliver sgu smilet til, når man siger, at man er fodboldspiller i England. Det virker til, at alle følger med. I England betyder fodbolden jo bare alt for mange af fansene, siger Troelsgaard.

Det er ikke kun i England, at udviklingen går enormt stærkt. Store herrebrands træder ind på banen og investerer mange millioner i kampen for trofæer i både ligaerne og i Champions League. Barcelona, PSG, Real Madrid, Bayern München, Juventus og Ajax Amsterdam er bare et lille udpluk af de storklubber, som kæmper med om sølvtøjet for både mænd og kvinder. Selvom det er de færreste, der endnu kan køre en kvindeafdeling uden underskud, så bliver den langsigtede investering i det enorme potentiale prioriteret i verdens hurtigst voksende sportsgren.

– Der er sket rigtig, rigtig meget, og jeg elsker den udvikling som kvindefodbold har haft over de sidste 10 år, men jeg tror også, at den er langt fra at være færdigudviklet, fortæller den danske landsholdsspiller Nadia Nadim, som i de seneste otte år har har spillet i udlandet og fulgt udviklingen på tætteste hold.   

I kvindernes Champions League har streamingtjeneste DAZN gjort det muligt at følge gratis med på deres youtube-kanal. Alle kampe sendes med engelsk og lokalsprogede kommentatorer, så muligheden for eksponering er størst mulig. 

UEFA Business Case fra 2022:

Sidste år udarbejdede UEFA en rapport, der klarlagde potentialet og mulighederne for herreklubber, der overvejede at starte et kvindehold. Det skete på baggrund af 162 klubber fordelt over 42 forskellige ligaer. Dertil var 11 kommercielle partnere med i udarbejdelsen af rapporten. UEFA anslår, at der findes 144 millioner fans af kvindefodbold i Europa. Et tal som de forventer vil fordobles over de næste 10 år.   Det bliver anslået, at kvindefodbolden kan opnå en 6-dobling i årlig kommerciel værdi til 5,1 milliarder kroner i 2033. Sponsoraftalerne er også sat til at runde en 6-dobling til 2,2 milliarder kroner om ti år.   Rapporten fastslår, at de fleste nuværende fans af kvindefodbold er unge mennesker, som ikke nødvendigvis kan forbindes med de traditionelle fans, som man er vant til at se hos herrerne. Det er “nye” fans, hvor 57 % først inden for de sidste fem år er begyndt at følge med i kvindefodbold, og hver tredje “nye” fan har aldrig før fulgt med i fodbold.   Det vurderes, at fansene følger enkelte spillere mere intenst end selve klubberne. Derfor konkluderes det, at 60% af alle fans mellem 18 og 25 år ville følge med, hvis deres yndlingsspillere skiftede klub. Spillerne er store idoler og rollemodeller, og en tredjedel af kvindefodboldens fans mener, at det i sig selv er en årsag til at følge sporten.

Spillere i øjenhøjde

Ti minutter inde i anden halvleg af Manchester-derbyet på Old Trafford leverer de lyseblås jamaicanske stjerneangriber et strejf af magi. Khadija Shaw sender gæsterne på 3-1. En del tilskuere klapper opmuntrende ned mod deres engelske landsholdskeeper, Mary Earps, som Manchester United-fansene havde sat deres lid til i dag. Nu må hun for tredje gang pille bolden ud af nettet.

Få minutter senere bliver målscorer Shaw sendt i græsset. Der bliver vinket efter hjælp. Enkelte buh-råb sendes mod jamaicaneren, men de negative tilråb får aldrig rigtig rodfæste på læberne tribunerne over. 

I stedet opstår snakken og summen. Seks teenagepiger tager synkront deres mobiltelefoner op og lader tommelfingrene arbejde på livet løs, da lægestaben sætter sig omkring Khadija Shaw. En far siger noget til sin søn, inden han rejser sig og går mod kiosken. Den tunge rungen af snakken bliver med ét afbrudt af et kollektivt udbrud.

“Mary, Mary, Mary, Mary,” lyder det gentagne gange fra, hvad der føles som samtlige tilskuere på Old Trafford, der sammen leverer decibeltal, som kun spillernes velkomst kan hamle op med. 

Et øjebliks ophold i spillet ansporer publikum til i samlet flok at vise kærligheden til United-keeperen, der noget forundret kigger smilende rundt på Old Trafford.

– Atmosfæren er meget venligere og der er flere børn og familier end til mændenes kampe, siger en 30-årig kvindelig Manchester United-fan, imens en ældre mandlig fan følger op.

– Tilskuerne her er helt anderledes end hos mændene. Her er der et mix af alle. Især en masse børn. Det er mindre larmende end kampene med herrerne, fortæller han.

Idet kampen bliver fløjtet af, vælter de fleste af børnene ned mod forreste række tættest på banen i en fælles og alligevel individuel jagt på et magisk øjeblik med Mary Earps, Ella Toone, Chloe Kelly eller en af de andre landsholdsikoner. Forældrene bliver stående ved deres siddepladser på rækkerne bagved. 

De engelske landsholdsspillere er klart de mest populære. Selvom både Manchester United og Manchester City har internationale verdensstjerner, så er det de hjemlige heltinder, som fansene vil have, når der skal tages et selfie eller sættes en autograf på de udstrakte trøjer. 

Mary Earps er godt klar over sin ombejlede status. Efter det smertefulde nederlag bruger hun adskillige minutter på at give noget tilbage til de ellevilde unge mennesker, der tilbeder hende som en fodboldmæssig frelser. High fives, smil, vinken og autografer bliver serveret med et overvældende overskud. For en stund er alle tegn på nederlag pakket fuldstændig væk.

– Jeg elsker Mary Earps og Ella Toone. Jeg vil være som dem, når jeg bliver stor, fortæller en 10-årig pige, der selv spiller fodbold, og slet ikke kan lade være med at smile ved tanken om mødet med idolerne.

Stjernerne fra det engelske landshold blev landskendte, da de i 2022 for første gang i engelsk historie vandt europamesterskabet i fodbold. Millioner fulgte med på skærmen, da Uniteds Ella Toone og Citys Chloe Kelly fik et udsolgt Wembley til at eksplodere i euforisk ekstase. Tusindvis af dem der så med under EM fulgte også med, da de engelske løvinder igen skulle tilbage og spille for deres klubber.

Fansene dyrker idolerne i højere grad frem for at dyrke klubberne. Over halvdelen af fans mellem 18-25 år ville følge med, hvis deres yndlingsspillere skiftede klub.

Den tidligere danske landstræner og nuværende sportsdirektør i Manchester City Women, Nils Nielsen fortæller, at man i klubbernes ledelse er opmærksomme på, at mange fans har tættere bånd til de enkelte spillere end til selve klubberne.

– Det er en ung fankultur, og hvis Lauren Hemp, som er meget populær hos os i City, bliver hentet til Manchester United, Gud forbyde det, men hvis nu hun tog derover, så ville de også tage hendes fans med, fortæller Nils Nielsen.

Han forklarer, at en af grundene til, at spillerne er blevet så populære, er deres umiddelbarhed. Fans kan i høj grad spejle sig i Manchester Citys Chloe Kelly, som til hver en tid kan få paraderne til at falde, når hun kommer med sine kække kommentarer til pressen eller for den 117. gang stiller op til selfies efter kampe.

Spillerne deler ivrigt ud af sig selv på de sociale medier og efter kampene på stadion. Det giver et mere upoleret billede, end det man er vant til hos de store stjerner hos herrerne i Premier League.

Medierne er også med til at holde fokus på de enkelte spillere frem for klubberne og kampene. Efter Manchester Citys sejr over Manchester United lyder overskriften hos The Times “Kelly whips up rivalry before Earps blunder” og på bagsiden af The Guardian står “Hemp and Shaw inspire City to victory at Old Trafford”.

Aviserne ved godt, at det er de store stjerner, der fanger læsernes interesse. Selvom Chloe Kelly hverken scorede i kampen eller skilte sig spillemæssigt ud fra sine medspillere, så satser The Times på, at hendes navn tilført et kæmpe billede af den blonde englænder kan få folk til at læse deres dybdegående vinkler på kampen.

Den måde aviserne bruger spillerne som blikfang går igen på de sociale medier hos både forbundet, ligaen og klubberne.  

Når man scroller igennem TikTok-feedet dukker profiler op fra de kvindelige fodboldklubber, som hopper med på diverse trends. Noget har med fodbold at gøre, andet overhovedet ikke. Den ene video er en sjov indøvet jubelscene efter en scoring på banen, mens den næste er Arsenals stjerneangriber, der rangerer sine yndlings Taylor Swift-sange. Nogle videoer går viralt og bliver set af millioner af brugere, mens andre kun rammer de faste følgere. Uanset hvad har videoerne alle et fælles mål om at vise spillernes personlighed, humor og fodboldevner i jagten på at få tilskuere på stadion eller seere på tv. 

Det er en effektiv måde at markedsføre sig på. Fans af kvindefodbold er ifølge UEFA 70% mere tilbøjelige til at modtage indhold fra de sociale medier end fans af andre sportsgrene. 

En del af samfundstiden

Manchester United var en af de sidste store herreklubber i England til at gå ind i kvindefodbold. I 2018 fik klubben en gylden mulighed for at komme direkte ind i den næstbedste række The Championship i forbindelse med en større omstrukturering og  professionalisering af de to bedste rækker i England. 

De Røde Djævle hoppede med på vognen. En vogn de egentlig havde forladt i 2005, da klubben opløste det kvindehold, de på daværende tidspunkt havde, og en vogn, som et par tusind fans uden held prøvede at få United tilbage på i 2013 med en underskriftsindsamling. Med indtrædelsen af Manchester United i kvindefodbolden, har kvindefodbolden fået selskab af et af verdens største sportsbrand. Noget der har været med til at booste den igangværende udvikling.

– Manchester United er et brand, som alle i verden kender. Når de går ind i kvindefodbolden, kommer det bare til at forandre ting på alle parametre, fortæller sportsjournalist Jamie Spencer, der hele sit liv har fulgt De Røde Djævle og siden februar 2022 også har dækket Manchester Uniteds kvindehold på daglig basis.  

Ifølge UEFA er fans af kvindefodbold hovedsageligt mangfoldige unge med progressive værdier. 63% af dem under 35 år mener, at fodboldklubber bør have et kvindehold.  

– I det tidsbillede vi lever i, har man ikke råd til ikke at have et kvindehold i en klub som Manchester United. Klubberne har et socialt ansvar, og de har også et ansvar overfor deres kvindelige fans, som ønsker at spille for holdet. De skal lige så meget have en mulighed for at se det, de ønsker at blive på banen, siger Jamie Spencer. 

Herreklubberne løfter kvindefodbolden

Det jyske januar-landskab indgyder ikke ligefrem optimisme og håb. For tredje aften i træk formuleres de samme få ord hviskende på læberne af formanden for Vildbjergs elitekvinder. Ordenes rækkefølge byttes rundt for hver gang, bliver smagt på, og revurderet. Det uundgåelige opkald handler ikke om liv eller død. Det handler om den fortsatte eksistens af kvindernes eliteafdeling for 2.divisionsklubben Vildbjerg SF. 

Biiiip. Biiiip.

– Hej Claus, det er Ketty ude fra Vildbjerg.

– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få sagt det her, men skal I ikke have jer det kvindehold nu?

– Nej, det skal vi umiddelbart ikke, lyder svaret fra direktør i FC Midtjylland Claus Steinlein i første omgang.

Mange års hårdt arbejde står og falder med manden i den anden ende af røret. Ketty Lauritsen har været en del af Vildbjergs kvindefodbold siden 1983, hvor hun selv spillede i de gule trøjer. Som formand for klubben lå hun tilbage i januar med egne ord “fladt ned med hatten i hånden”, da hun skulle forsøge at videresælge et af de bedste pigeakademier i Danmark.

– Vi kan ikke blive ved med at drive vores elitekvinder i Vildbjerg. Økonomien hænger ikke længere sammen, og jeg kan ikke se nogen vej ud af det.

– Det er nu eller aldrig. Enten laver vi en aftale, hvor I lukker hullerne i vores budget og overtager vores talentfulde kvindesetup, eller også bliver jeg nødt til at lukke vores eliteafdeling. Vi kan ikke selv køre det længere, forklarer Ketty Lauritsen desperat i telefonen.

– Det skal vi have et møde om, svarer Claus Steinlein i telefonen.

Det er ikke hver dag, at en veldrevet fodboldklub med omklædningsrummene fulde af talentfulde fodboldben bliver tilbudt i et desperat sidste forsøg på at holde elitedelen i live. Da Vildbjerg SF, der er en af mange samarbejdsklubber under FC Midtjylland, sidste vinter skulle genansøge elitelicensen var situationen så presset, at Ketty Lauritsen ikke engang turde fortælle det til de andre i klubben. Af ren og skær frygt for, at de ville miste troen på holdet og søge andre græsgange. 

Licenskrav til eliteklubber:

For klubberne i de tre bedste danske fodboldrækker skal der hvert år ansøges om licens til at drive en eliteklub. Kravene til klubberne er steget år for år for at skabe bedre rammer for spillerne og udviklingen. Det betyder dog også øgede budgetter i klubberne, hvilket for Vildbjerg har presset både klubkasse og optimisme helt i bund. En af klubbens vigtigste indtægter er det store årlige fodboldstævne Vildbjerg Cup. En international turnering, der to år i træk har undværet tusindvis af gæstende fodboldstøvler som følge af coronarestriktioner.

Derfor gik hun alene rundt med den desperate situation som en voksende gordisk knude. En knude, der var opstået på ganske få år, og som kun kunne løses af FC Midtjylland og deres måske eksisterende drømme om at være et europæisk herskende hold også på kvindesiden.

– Jeg synes, det var pinligt, men jeg blev nødt til det, for jeg kunne ikke se, at vi kunne fortsætte med det nuværende setup på andre måder. Hvis FC Midtjylland ikke havde sagt ja, så tror jeg slet ikke, vi havde søgt den nye licens. Så havde vi ikke haft eliteholdet mere, fortæller Ketty Lauritsen godt 10 måneder efter det altafgørende opkald. 

Hun tager efter telefonsamtalen sin sportschef under armen og kører 20 minutter sydøstpå til Herning for at overbevise FC Midtjylland-ledelsen om, at det vil være et misset afgørende straffespark i overtiden, hvis ikke ulvelederne slår til nu. 

Mødet ender med et fast jysk håndtryk og lovning på en million kroner, der blandt andet skal kontraktbinde det nuværende talentfulde Vildbjerg-hold, der har direkte kurs mod oprykning til 1. division. Overgangen fra Vildbjerg SF til FC Midtjylland sker over sommeren 2024 med en klar forhåbning om at være i Kvindeligaen i 2025.

FC København vil også være med

I oktober sidste år havde FC København for første gang luftet tanker og ambitioner for et kommende kvindehold. Det var på tide, at også piger kunne drømme om at spille i Parken med FCK’s løvelogo på brystet, måtte man forstå på direktør Jakob Lauesen. 

– Vi forpligter os til at skabe FCK-kvindefodbold inden for denne strategiperiode, men vi kommer ikke til at sætte tidshorisont på, for vi vil ikke gøre det halvt eller med venstre hånd, lød det fra FCK-ledelsen.

Den 1. marts trådte Rebecca Steele så ind som leder for projekt kvindehold i hovedstaden. Med sin erfaring fra både HB Køges ledelse og DBU skulle hun sætte FCK-skibet i kvindefodboldhavet.

Planerne for skibsdåben blev for alvor konkrete, da Rebecca Steele til TV 2 den 16. august fortalte, at FCK vil have deres eget kvindehold allerede fra sommeren 2024. Udmeldingen kom dagen derpå, hvor FC Midtjylland-bosserne på et stort anlagt pressemøde havde præsenteret deres plan for, hvordan de på ryggen af 2. divisionsklubben Vildbjerg SF skulle indtræde i kvindefodbolden allerede til næste år.  

Rebecca Steele kunne hverken fortælle, hvordan holdet skulle etableres, og hvilken række det skulle ske i, for det var endnu langt fra på plads. 

Hverken FCK’s topledelse eller Rebecca Steele har villet kommentere på timingen for udmeldingen, eller hvorfor de først kommer på banen med kvindefodbold nu.

At FC Københavns planer ikke kunne meldes ud i august måned hang formentligt sammen med, at DBU’s Kvindeeliteudvalg var i gang med at åbne en ny Fast Track-mulighed for herreklubber, der som FCK havde planer om at starte et kvindehold, og ønskede en direkte vej ind i toppen af dansk kvindefodbold.

En nødvendig håndsrækning eller et udansk princip?

Allerede tilbage i 2018 fremførte Kvindedivisionsforeningen et forslag, hvor Superliga- og NordicBet Liga-klubber kunne ansøge om at komme direkte ind i toppen af dansk kvindefodbold, hvis de ønskede at starte et kvindehold. 

Forslaget fik ikke meget opmærksomhed, men i august i år kom det så op igen via DBU’s Kvindeeliteudvalg. Man skulle igen se på, om man skulle skabe en genvej for interesserede herreklubber, der med en velsmurt maskine, økonomi og ambitioner kunne være med til at løfte topniveauet i dansk kvindefodbold. FC København blev hurtigt bragt på banen som værende interesserede.

Blandt økonomer, eksperter og Kvindeligaen selv virkede det som om, der var bred enighed om, at det ikke var en typisk dansk vej at gå, men at det var nødvendigt at tiltrække de store økonomier og brands, hvis man ville booste væksten i Gjensidige Kvindeliga og indhente noget af det tabte i forhold til resten af de europæiske ligaer. 

Blandt eliteklubberne i de tre øverste rækker har der været splittelse om, hvorvidt man ønskede Fast Track-forslaget indført. Selvom mange af klubberne på egne vegne synes, at Fast Track var en dårlig løsning, så tegner der sig et billede af, at eliteklubberne i fællesskab blev enige om, at de kunne acceptere en Fast Track-model, der gav adgang til 2. division. Det viser en rundringning til samtlige af klubberne.

Bent Clausen, der er næstformand i DBU’s bestyrelse og repræsentant for DBU Bredde, meldte allerede ud, inden forslaget kom op til oktobers bestyrelsesmøde i DBU, at DBU Bredde var imod. Clausen repræsenterer sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer bredden i dansk fodbold. 

– I DBU Bredde bakker vi op om, at der skal flere investeringer ind i kvindefodbolden, men vi mener, at det er helt afgørende, at hvis de her klubber, som vi gerne ser rykke op i Kvindeligaen, skal rykke op, så skal det ske inden for de eksisterende principper og rammer og strukturer. Det vil sige for eksempel via en overbygningsaftale eller at starte fra bunden i Serie 2.

Det danske ligasystem:
– Kvindeligaen – 1. division – 2. division – Kvindeserie Øst/Vest – Regionalserie – Serie 1 – Serie 2

– Hvis man vil rykke op, er det jo et helt gængs princip i fodbold, at det er baseret på sportslige resultater i fodboldens pyramide-struktur. Vi ønsker lige muligheder for alle klubber, forklarer Bent Clausen.

Med tre bestyrelsesmedlemmers tydelige modstand til Fast Track-forslaget, lignede det en umulig mission, som ikke engang Tom Cruise kunne få kæmpet igennem. Det endte da også med, at Kvindeeliteudvalget trak forslaget tilbage.

– Jeg har stor respekt for, at der er en grundstruktur i dansk fodbold, hvor man spiller sig til oprykning, men fordi vi har det her efterslæb, hvor vi har behov for at udvikle os i forhold til de omkringliggende lande, så synes jeg, at det er ærgerligt, at vi ikke kan kick-starte det nu, siger forperson for Kvindedivisionsforeningen Katja Moesgaard og fortsætter. 

– Det skal nok komme, men nu kommer det bare til at tage endnu flere år.

Alt for sent i gang

Med Fast Track-forslaget taget af bestyrelsesbordet har FCK nu to veje at gå. De kan enten starte fra bunden i Serie 2, eller de kan finde en løsning med en eksisterende klub i de højere rækker om at spille på deres licens. 

David Bastian-Møller, der er redaktør for og medstifter af FCK-fanmediet Copenhagen Sundays, glæder sig over FC Københavns kommende kvindesatsning, men er samtidig også ærgerlig over, at FCK ikke var kommet i gang med kvindefodbolden noget før.

– Jeg ville da ønske, at FCK allerede var med på kvindesiden nu, men bedre sent end aldrig, siger David Bastian-Møller.

Den holdning deler kvindefodboldekspert Verner Bager, der dog er noget hårdere i sin holdning til, hvorvidt både FC København og FC Midtjylland har sovet i timen.

– Der kan slet ikke herske tvivl om, at både FC København og FC Midtjylland har været for langsomme. Hvis de var kommet ind for nogle år siden, er jeg ikke i tvivl om, at interessen var større for ligaen, end den er i dag, siger Verner Bager.

Han mener desuden, at det har haft betydelige økonomiske konsekvenser for ligaens klubber, at de to store herreklubber ikke er kommet på banen noget før. Samtidig er han også overbevist om, at flere herreklubber ville have hoppet med på bølgen, og at ligaen for længst ville have været udvidet til 10 eller 12 hold, hvis FCK og FC Midtjylland havde oprettet kvindeafdelinger for år tilbage.

En del af en utrolig flov statistik

At hverken FC København eller FC Midtjylland på nuværende tidspunkt har et kvindehold får Danmark til at skille sig ud, når man sammenligner med resten af Europa. De er nemlig de to højest rangerede danske herreklubber på UEFA’s koefficient rangliste, hvor holdene er rangeret efter præstationer i de europæiske turneringer. 

Kigger man på UEFA’s rangering af de europæiske herreligaer, så er Danmark det eneste land blandt de 28 højest rangerede ligaer, hvor ingen af de to bedst placeret herreklubber har et kvindehold. Hertil kan tilføjes ligaerne i Slovenien, Irland, Finland, Letland, Litauen, Estland og Island, hvor enten et eller begge de to bedste herreklubber er repræsenteret på kvindesiden.

FC Midtjylland er rangeret som nummer 63 på UEFA’s klubrangliste, mens FCK er nummer 40. Blandt de 63 bedste herreklubber i Europa er der kun seks klubber i alt uden et nuværende kvindehold. To af dem er danske. De fire andre er portugisiske FC Porto, græske Olympiacos, tyrkiske Basaksehir og Qarabag fra Aserbajdsjan. 

– Det kan jeg godt blive flov over. Det synes jeg ikke er fedt, reagerer Preben Rokkjær, da han bliver præsenteret for den undersøgelse, som FC Midtjylland er en del af.

– Det er ikke særlig fedt at være en del af den statistik. Vi kunne godt have gået ind i det før. Det gjorde vi ikke. Jeg kan ikke forklare dig, hvorfor vi ikke gjorde det før nu, siger Preben Rokkjær.

– Jeg vil ikke sidde og finde på nogen undskyldninger. Vi skal i gang, og det kommer vi, tilføjer han.

Preben Rokkjær vil ikke direkte sige, at ledelsens fokus på herrernes ambitioner har overskygget en tidligere beslutning om at gå ind i kvindefodbolden, men med 2025-mål om 10.000 tilskuere i snit til hjemmekampe og en målsætning om en placering blandt de 50 bedste klubber i Europa, har der ikke været ekstra overskud på direktørgangen.

– Vi har jo den mængde ressourcer, der nu engang er til rådighed. Hvis man vil alting, så når man ingenting. Jeg tror, at det for os er bedre at vente til, vi kan give det fuldt fokus, end at gøre noget halvt over en periode. Så dør det. Hos os dør ting, der ikke bliver gjort ordentligt, forklarer Rokkjær.

Langt størstedelen af Europas herreklubber har etableret sig i kvindefodbolden. De seneste år er alle de store ligaer for alvor blevet indtaget af de velkendte klubnavne, vi er vant til at underholdes af i herrernes Champions League.

Et faktum som UEFA hylder og skubber på. I november sidste år indførte de et krav om, at klubberne skulle være ‘engagerede’ i kvindefodbold, hvis de skulle have adgang til herrernes tre europæiske turneringer.

Det er dog langt fra årsagen til, at vi den seneste årrække har set herreklubber træde hinanden over tæerne for at investere i kvindefodbolden. UEFA’s krav ville nemlig kunne indfries ganske billigt gennem samarbejdsaftaler med klubber, der har kvindehold. Kravet nævner ikke noget om, at klubberne skal drive deres eget kvindehold.  

Nye økonomiske muligheder opstår

Sportsøkonom og brandingekspert Kenneth Cortsen fortæller, at nutidens samfundstendenser gør det økonomisk attraktivt for klubberne at investere i kvindehold.

– Investorer og sponsorer køber sig ind i helheder, der har fokus på mangfoldighed, bæredygtighed og diversitet ved at være med fremme på både herre- og kvindesiden, siger Cortsen.

I en rapport fra UEFA anslås det, at hos 87% af alle klubber med et kvindehold har man oplevet en positiv effekt på fodboldklubbens ry. Kvindefodbolden er som regel forbundet med lighed, mangfoldighed og bæredygtighed. 

I de store klubber, hvor der er rigtig mange penge på spil, handler det meget om at skabe et godt billede udadtil. Ikke kun til sponsorer, men også til den bredere befolkning. Manchester City Womens danske sportsdirektør Nils Nielsen, som har været i kvindefodboldens verden i over et årti, tror, at nogle af klubberne har været bange for konsekvenserne af ikke at følge med de andre ind i kvindefodbolden.

– Hvis man ikke er politisk korrekt, vil der opstå modstand mod klubben i befolkningen, og det vil gå ud over herreklubben. Stemningen i hele verden er, at man er nødt til at respektere pigerne. Man er nødt til at lade dem spille fodbold. Man er nødt til at gøre noget for dem. Hvis man ikke gør det, er det jo politisk ukorrekt, siger Nils Nielsen, der også understreger, at det i sidste ende handler om at se en god forretning, når man iværksætter så store tiltag i sin fodboldklub. 

Man skal hverken bruge briller eller kikkert for at se, at Manchester City med al tydelighed har bevist, at kvindefodbolden har åbnet helt nye sponsordører og forretningsmuligheder for klubben. Kvinderne har deres eget stadion, Joie Stadium, hvor hovedsponsorens gule farve og hvide logo pryder alle tænkelige steder både indvendigt og udvendigt. Navnesponsoren hedder Joie og laver babyudstyr. 

– De var jo ikke interesserede i os før, men da de så kunne blive sponsor kun for kvindeholdet, og bruge det som deres springbræt, uden at det nødvendigvis var City-brandet som helhed, var det interessant for dem. Pigerne bliver brugt som reklamesøjler, og så følger City-branded med i købet, fortæller Nils Nielsen.

På Heden bygger de kun fyrtårne

– Vi har en ambition om både at lave en Ballon d’Or-vinder og en statsminister.

Preben Rokkjær læner sig tilbage i sin bløde grønne stol på sit kontor. Bag ham overvåger et hvidt ulvehoved af et FC Midtjylland logo, der går fra gulvtæppe til loftsplader på den bordeauxmalede væg. De samme aggressive ulveøjne går igen i mønstret på gulvtæppet. 

På væggen hænger to indrammede kamptrøjer. En hvid FC Midtjylland-trøje og en rød Liverpool-trøje vidner om den europæiske succes, som klubben oplevede for få år siden. Nu er drømmen sat ind på, at der i fremtiden skal tilføjes kvindetrøjer ved siden af. 

– Vi har nogle danske kvindehold, som spiller i Europa, men de får klø, når de kommer derud. Som udgangspunkt er det ikke nok for os, at blive lige så gode som de nuværende danske hold. Vi er nødt til at blive bedre end dem, fordi der ikke er noget ved at komme ud i Europa for at få en røvfuld, siger Preben Rokkjær.

Skal udleve drømmen sammen

En lille overdækket tribune med 250 blå plastiksæder kigger ud over opvisningsbanen i Vildbjerg. Midtjysk Palleservice, Vestjyllands Andel og Timring VVS har logo og telefonnummer på reklamebanderne foran, og vidner om en lokal forankret fodboldklub. Rammerne her skal fortsat være base for holdet, selvom farver og logo udskiftes til sommer. 

De store armbevægelser fra Herning kan allerede tydeligt mærkes i Vildbjerg. For selvom de lysegrønne overtrækstrøjer øjensynligt opdeler Vildbjerg-truppen denne novemberaften, så har fremtidsudsigterne som succeshungrende ulve allerede nu trukket truppen tættere sammen i flokken.

– Vi lægger mere tid og værdi i træningerne og venskaberne på holdet, fordi vi nu kan se en fremtid sammen i klubben. Vi vil ikke skuffe FC Midtjylland, siger 19-årige Karoline Kamp.

En stor del af den nuværende trup er i år kommet på kontrakt i klubben for at holde sammen på det hold, der allerede fra næste sæson skal spille udvalgte kampe inde på MCH Arena, og som til sommer skifter de gule dragter ud med sorte og røde.

– Jeg kan næsten ikke lade være med at smile ved tanken om at skulle spille med ulven på brystet, for det er bare megastort. Jeg har spillet fodbold, siden jeg var fem år, så det er rigtig stort at komme på kontrakt nu. Det er en kæmpe milepæl for mig, siger 23-årige Vilja Pedersen, der glæder sig over, at fritidsinteressen måske snart kan blive til et deltids- eller fuldtidsjob.

Det er en talentfuld trup bygget på ungdomslandsholdsspillere, som FC Midtjylland har fået kløerne i. Den 29. oktober kunne de fejre adgang til forårets oprykningsspil til 1. division, og det skete med en tydelig henvisning til, at de nu selv havde taget første store skridt på FC Midtjyllands planlagte rute mod Gjensidige Kvindeliga.

Der er ingen tvivl om den store positive betydning af herreklubbernes investeringer i kvindefodbolden Europa over. Det har dog også nogle mærkbare konsekvenser for nogle af de traditionelt stærke kvindeklubber. En virkelighed, der blev tydelig på en Champions League-aften hos sidste sæsons svenske mestre.

Måske den sidste dans til Champions League-hymnen

Der er trekantede flag på de mange lysegrønne busser i hjertet af Malmø. De flager ikke for en royal fødselsdag eller svensk mærkedag. Som omvandrende grønne spøgelser i et spil Pacman er de det første synlige bevis på, at det er kampdag i byen. Flagene viser den lokale kvindeklubs logo frem. 

FC Rosengård bringer denne råkolde tirsdag i november den magiske Champions League-hymne til byen. Sidste års svenske mestre slutter sæsonen på en noget skuffende syvendeplads i ligaen, så det er et lys i en ellers mørk tid, når gæsterne er det stjernespækkede tyske mandskab Eintracht Frankfurt i den største af alle klubturneringer. 

Godt to timer før kampstart er flagene på de hyppigt forbikørende busser og de kraftige projektørlys bag det lille firkantede billethus med stråtag og store hvide bogstaver “MALMÖ IDROTTSPLATS” eneste tegn på aftenens fodboldkamp. Lyset er stadig slukket bag de store hvide vinduer, hvor svenske kroner veksles til kampbilletter. 

En lille klump af mennesker samles efterhånden foran indgangsporten, som pingviner der holder sig varme i fællesskab. En time før første fløjt skubbes vinduet til side, og de første tilskuere guides ind og direkte mod kiosken, hvor varm kakao står højt på ønskelisterne. En af de første igennem tilskuertælleren er den nyudnævnte danske landstræner Andrée Jeglertz.

– Det er en vigtig aften. Det er i Champions League, at den store udvikling sker. Det er her man spiller mod de bedste hold og de bedste spillere i Europa. Det er ekstremt vigtigt, siger svenskeren, der formentligt også er mødt op for at rette kikkerten på to store danske talenter hos FC Rosengård, Sofie Bredgaard og Isabella Obaze.

Den traditionsrige kvindeklub er en af de mest vindende på kvindesiden i Sverige, og de mærker i disse år konsekvenserne af, at de større svenske herreklubber for alvor er ved at få udbytte af deres kvindesatsninger. Med større budgetter, større etablerede fanmiljøer og kendte klubnavne har klubber som Hammarby og BK Häcken overtaget toppen i svensk kvindefodbold. I den nu færdigspillede svenske sæson leverede netop de to klubber et hæsblæsende kapløb, der uddelte guldmedaljer på sidste spilledag på målforskel. 

I sidste spillerunde skulle Stockholm-klubben spille på udebane i Norrköbing, hvor de kunne blive mestre med en sejr. Hele 7.000 Hammarby-fans havde taget udebaneturen på lige knap to timers kørsel for at heppe deres hold det sidste stykke over målstregen. Spillerne leverede på banen, og en hidtil uset eufori blev sluppet løs. Scenerne fra baneinvasionen på udebane gik verden rundt. 

Dermed snuppede Hammarby og BK Häcken sammen med Linköpings de tre svenske muligheder for Champions League næste år.

– Vi skal nyde damernes Champions League ekstra meget denne gang. Det kan være sidste gang vi oplever det med FC Rosengård, fortæller en ældre og mangeårig fan af klubben med et halstørklæde i mørkeblå og bordeauxrød, der har indset alvoren i kvindefodboldens nuværende udvikling.

Med kun enkelte storsatsende herreklubber i den danske kvindeliga har Danmark endnu ikke oplevet samme udvikling som i Sverige og mange andre europæiske ligaer. Den traditionsrige kvindeklub Fortuna Hjørring snuppede senest bronzemedaljer i ligaen, mens Kolding IF med et forrygende efterår fortsat kan drømme om at være med i forårets medaljekamp. FC Thy-ThistedQ hænger også fortsat på i bunden af Kvindeligaen.

De tre traditionelle kvindeklubbers holdninger til herreklubbernes indtræden blev penslet tydeligt op i forbindelse med forslaget om Fast Track. Her meldte både Fortuna Hjørring og Kolding IF sig som modstandere, fordi de ikke synes, at det skulle være en mulighed at købe sig til toppen med tanke på de mange års hårde arbejde, der ligger i deres klubber. For FC Thy-ThistedQ havde den vestjyske pibe dog en anden lyd. 

– Det er det helt rigtige for dansk kvindefodbolds udvikling, siger sportschef Per Nørgaard.

Han mener, at det er unaturligt, at hans klub befinder sig i Danmarks bedste fodboldrække. De har overpræsteret i mange år, og formået at have et attraktivt setup i Thisted til at udnytte et potentiale, som de større klubber ikke har formået at se endnu. 

Derfor accepterer han også, at det er en naturlig udvikling, der nok snart indfinder sig, og at det formentligt vil skubbe hans egen klub ud af det bedste selskab i Danmark, også selvom Fast Track ikke blev til noget.

-Vi ved, at den udvikling kommer, og så bliver vi forhåbentligt et solidt 1. divisionshold. Det accepterer vi, og jeg tror på, at niveauet i 1. division om nogle år vil være det samme, som vores nuværende niveau i Kvindeligaen. Så lur mig, om ikke vi kommer til at spille imod nogle af vores nuværende modstandere, når de andre store herreklubber fylder op i Kvindeligaen om nogle år, siger Per Nørgaard.

En udviklingsliga uden økonomi

I første omgang kan Thy-Thisted-chefen dog kigge ud på den nuværende udgave af Gjensidige Kvindeliga, hvor der er langt til toppen af kvindefodboldens verden.

Da VM-truppen denne sommer skulle udtages, var der ikke mange spillere fra den hjemlige liga, der afventede et afgørende opkald fra landstræneren. Det var kun nogle få, der overhovedet var med i overvejelserne. Da landsholdet gik på flyet mod Australien var det med Brøndbykeeper Kathrine Larsen og FC Thy-ThistedQ-keeper Maya Bay Østergaard ombord. De var udtaget som andet- og tredjevalg til målmandsposten. 

Det virker måske ikke så mærkeligt, når man samtidig kigger på den VM-trup, som herrelandstræner Kasper Hjulmand tog med til VM i Qatar sidste år. Her var Superligaen repræsenteret af to lyshårede gutter i form af Daniel Wass og Andreas Cornelius, der heller ikke ligefrem stod forrest i køen om spilletid. 

Dog er det mere atypisk, når man bare kigger nogle år tilbage for kvinderne. Da Danmark fik sølv ved europamesterskaberne i Holland i 2017 var det med 13 ud af 23 spillere i truppen fra den danske Kvindeliga. Siden da har profilerne og landsholdsspillerne forladt de danske græsbaner på samlebånd. 

En af udlandsdanskerne fra 2017-truppen var Theresa Eslund, der i dag er kvindefodboldekspert hos Viaplay, hvor hun følger og kommenterer den danske og engelske liga ugentligt. Hun forklarer samlebåndets eksport af landsholdsspillere med, at der også fra DBU’s side af og fra den tidligere landstræner Lars Søndergaard (2018-2023) var et ønske om, at landsholdsspillerne rejste udenlands.

– Han pressede ikke spillerne til det, men han opfordrede på en pæn måde, at hvis man ville være på landsholdet, så spillede man i udlandet, fortæller Theresa Eslund.

Den flugt fra ligaens bedste spillere har efterladt Gjensidige Kvindeliga med meget få profiler, fordi de bedste spillere rundt om i klubberne konstant har søgt videre. Det har bremset den spillemæssige udvikling af topniveauet i ligaen, der ifølge Eslund har stået stille den seneste håndfuld år. Der er dog sket en positiv udvikling på de danske breddegrader, siden hun selv spillede sig ind i Kvindeligaen.

– De unge spillere er bedre nu, end da jeg selv var ung. Det er bare ærgerligt, at alle de største talenter tager utrolig tidligt til udlandet. Det gør, at kontinuiteten og topniveauet ikke opbygges. Niveauet kan svinge meget fra kamp til kamp, fordi de bedste spillere ikke har meget erfaring eller rutine, siger Theresa Eslund.

En af de store danske talenter, der senest har forladt ligaen i jagten på landshold og udfordringer, er den 21-årige forsvarsspiller Isabella Obaze. Tilbage i januar skiftede hun HB Køges blå-sorte dragt ud med de på daværende tidspunkt nykårede svenske mestre fra FC Rosengårds.

– Nogle gange kan man mærke, at man som spiller har brug for en anden slags udfordring. Måske en større udfordring. Det følte jeg virkelig, at jeg kunne få i den svenske liga, hvor man bliver udfordret på fart, fysik og teknik hele tiden. I hver kamp bliver man simpelthen nødt til at præstere sit bedste, siger Isabella Obaze i landsholdslejren på Marienlyst Strandhotel forud for årets sidste to afgørende Nations League-kampe.

Hendes skifte til svensk fodbold har været afgørende for, at hun nu er en fast del af landstræner Andrée Jeglertz’ trup.

– Jeg synes 100%, det har hjulpet mig til at gøre mig god nok til at kunne blive valgt til landsholdet. Så ja, det har kun hjulpet mig ind her, fortæller Isabella Obaze.

Landstræneren er udmærket klar over, at det lige nu ikke er attraktivt at spille i den danske liga, hvis man vil med omkring hans landshold. Til gengæld roser han den som udviklingsliga og for at være et godt sted for helt unge talenter at modnes.

– De unge får mulighed for at bo hjemme og udvikle sig i trygge rammer, men klubberne skal hele tiden arbejde på at forbedre udviklingsmulighederne, for ellers kommer vi måske til at tabe spillerne endnu tidligere, siger Andrée Jeglertz.

Økonomien halter efter

De danske talenter søger nye og stærkere spillemæssige udfordringer i udlandet, men en del af forklaringen skal også findes i den meget begrænsede økonomi i de danske klubber.

I FIFA’s store årlige Women’s Football Benchmarking Report for 2023 sammenligner de økonomien i et bredt udvalg af kvindelige ligaer verden over. Her skriver de, at omkring 55% af spillerne i Gjensidige Kvindeliga er professionelle. For FIFA indebærer det, at man har en skriftlig kontrakt, og en løn, der overstiger leveomkostningerne i det pågældende land, så man kan leve af fodboldlønnen.

Ud fra forbundenes oplysninger om kontrakter og lønninger skriver FIFA’s kommunikationsafdeling i et uddybende skriftligt mailsvar, at den gennemsnitlige årsløn i Gjensidige Kvindeliga er 84.000 danske kroner. 

I FIFA’s samlede database betyder det, at Danmark ligger lavere end lande som Ungarn og Israel.

Når ikke Sanne Troelsgaard giver interviews i landsholdslejren tørner hun ud for den engelske klub Reading. Efter nedrykningen fra Women Super League i sommer foregår hverdagen nu i The Championship. Trods en presset situation i bunden af den næstbedste række har den danske landsholdslegende med næstflest spillede landskampe absolut ingen ønsker om at vende de 35-årige ben hjem til dansk græs.

-Jeg synes ikke, Kvindeligaen er særlig attraktiv lige nu, desværre. I Sverige og Norge vender ældre spillere tilbage til deres hjemlige liga. Det ser vi ikke på samme måde i Danmark. Jeg håber, at det på sigt kan komme til at ske, siger Sanne Troelsgaard i Landsholdslejren i Helsingør. 

En nærmest ikke-eksisterende medieinteresse

Kampens fjerdedommer løfter med begge hænder sin lystavle over hovedet. Nummer ni står der med røde LED-tal. Den dobbelte Brøndby-målscorer, Nanna Christiansen, sænker skuldrene og smiler. En lille hilsen til de nærmeste holdkammerater, inden hun sætter kurs mod sidelinjen. En kollektiv klapsalve følger hende de sidste meter ud mod en varm vinterjakke. 

Få minutter efter fløjtes kampen af. Brøndby slår FC Nordsjælland med 2-1 og overtager dermed førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga. Nanna Christiansen er med sine 12 år på landsholdet og 112 kampe i rødt og hvidt nok ligaens største profil. Med de to afgørende scoringer i dagens kamp er hun selvskrevet til at sige et par ord i tv-dækningens få minutter lange nedtakt. Efter godt et minut i fjernsynet er hendes medietid ovre. Brøndby-nieren skal kigge langt og forgæves efter andre journalister og medier, der er interesserede i at høre om hendes brandkamp. Denne lørdag eftermiddag er ikke noget enkeltstående tilfælde. 

Som fast følger af den danske Kvindeliga kan der være langt mellem historiesnapsene, når man følger sportsdækningen på de store danske medier. Den ugentlige nyhedstørst for kvindeklubberne kan blive slukket hos de få faste nichemedier, der følger dansk kvindefodbold. Her skal man dog typisk høre og læse en del om landsholdsspillerne i udlandet, før Kvindeligaen bliver nævnt. 

Det hænder dog af og til, at Kvindeligaen når mediernes flader. Efter en snæver sejr til HB Køge i topkampen mod FC Nordsjælland d. 11. november dukkede overskriften “HB Køge dukker FCN og skaber trængsel i Kvindeligaen” op på TV 2 Sports hjemmeside. En Ritzau-historie om den historisk tætte ligatop havde fundet vej igennem TV 2’s nyhedsi. En hurtig googlesøgning afslører, at også Berlingske og Sjællandske Medier har haft samme si. Ritzaus artikel ligger også på BT’s sportsside, samt hos et bredt udvalg af lokalmedier, der automatisk udgiver historier, der kommer fra Ritzau.

Ritzau er et mediebureau ejet af de danske medier. Deres opgave er at servicere de danske mediers interesser. Sportsredaktør på Ritzau Søren Romme forklarer, at Ritzau som regel kun bruger ressourcer på at lave de historier, som de danske medier ønsker at udgive. De har ikke råd til at skrive til skraldespanden, som han siger. 

– Jeg så gerne, at vi skrev endnu mere om Kvindeligaen, men det kræver, at der er nok medier, der prioriterer de historier, vi allerede laver, siger Søren Romme og fortsætter.

– Medierne efterspørger meget, meget sjældent større dækning af Kvindeligaen, end den vi allerede leverer i dag. 

TV 2 Sport, der er et af Danmarks mest læste digitale sportsmedier, er et af de steder, hvor der kun meget sjældent prioriteres ressourcer til dækning af Gjensidige Kvindeliga.

– Kvindeligaen er ikke en del af vores katalog, men det alene er ikke argument for at fravælge at dække det. For eksempel dækker vi Superligaen, Premier League, Champions League, Formel 1 med flere i større eller mindre grad. Det handler også om, hvad brugerne efterspørger, og her må vi bare sande, at Kvindeligaen ikke trækker ret mange sidevisninger, forklarer Bo Bentsen, der er digital redaktør hos TV 2 Sport, og uddyber.

– Danskernes interesse er lav. Jeg kan ikke index-søge på Kvindeligaen, men de historier, jeg kan finde på 2023-listen med sidevisninger, er meget, meget langt nede. I og med det meste, vi bringer, kommer fra Ritzau, bliver det nok sjældent prioriteret højt på vores sider.

Som Bo Bentsen skitserer, er det kutyme i den kommercielle del af mediebranchen, at den prioriterede journalistik centreres omkring mediernes egne rettigheder og historier, som danskerne vil bruge tid på. Her vil journalistikken samtidig fungere som promovering af rettighederne, fordi de bliver løftet med fokus, opmærksomhed og omtale. Derfor ligger næsten al den begrænsede ugentlige medieomtale af Kvindeligaen hos Viaplay med den tilhørende hjemmeside tv3sport.dk.

Viaplay valgte i 2021 at indgå en historisk aftale og blive ene rettighedshavere på Kvindeligaen, fordi de med egne ord ønskede at være hjemmebane for dansk fodbold. Her skulle alle kampe produceres og sendes live for første gang. Én kamp hver runde på flow-tv, mens resten kan ses på streaming-tjenesten Viaplay frem til sommeren 2024. Et stort skridt for udbredelsen af Kvindeligaen, da alle kampe nu var blevet mulig at følge for interesserede.

Det er dog stadig med begrænsede ressourcer, og produktionen er billigere med færre kameraer og mindre studietid rundt om rundens tv-kamp end f.eks. produktionerne af herrernes næstbedste række, NordicBet Ligaen. Som rettighedshaver kunne Viaplay vælge at øge kvaliteten af tv-produktionen og investere mere i produktet. Sportschef hos Viaplay, Benjamin Munk, mener dog, at man allerede nu leverer den rigtige og en god produktion af ligaen.

– Vi synes, at kvindefodbolden er et meget spændende produkt, hvis potentiale, vi gerne vil både udforske og være med til at bygge op. Vi er en kommerciel partner, der har et ansvar for at levere en god produktion, forklarer sportschef på Viaplay, Benjamin Munk og uddyber.

– Jeg er klar over, vi ikke leverer samme produktion som på Champions League, men der vil altid være en afvejning, hvor det vi smider ind i maskinen, skal afspejle det, der kommer ud af maskinen.

En af de ting, som Benjamin Munk har med i sin maskine er seertallene for kampene. For rundens tv-kamp har der siden Viaplays indtog været en ganske pæn stigning.

I 2021-22 sæsonen var der i gennemsnit 10.400 seere, og kun en enkelt tv-kamp havde over 20.000. 

I sidste sæson var gennemsnittet steget minimalt til 10.700, mens der også her var en enkelt kamp med mere end 20.000 tv-seere.

Det her efterår har der forud for de to sidste kampe i gennemsnit været over 17.000 seere, mens syv ud af 12 kampe har haft mere end 20.000 seere foran skærmen.

Tallene ovenfor er estimater udleveret af Kvindeligaen selv, men giver alligevel en idé om, hvor populær ligaen er bag tv-skærmene.

Selvom flere og flere danskere følger rundens hovedkamp, så er det stadig ret begrænset med opmærksomheden omkring ligaen. I forhold til at have tydeligt og stærkt fat i et bredt publikum betegner Benjamin Munk den som en stadig relativt umoden liga uden store fortællinger. Det er dog noget, han tror, vil kunne ændre sig de kommende år.

– FC København og FC Midtjylland i Kvindeligaen vil betyde helt enormt meget. Det er veletablerede brands med stærke profiler. Hvis man kan få bygget de rigtige fortællinger om, at FCK vil være Skandinaviens største kvindehold eller med en ambition om at være blandt de fire bedste i Champions League, så bliver det en historie, som man gerne vil følge med i, siger Viaplays sportschef.

To klubber kan forløse potentialet

I udkanten af Herning går Preben Rokkjær fra det sorte gulvtæppe i spillertunellen ud på kunstgræsset, der omkranser græsbanen på MCH Arena. “Sammen dyrker vi drømmen” står der med hvide bogstaver på den sorte væg bag ham. Med en udstrakt højre arm peger marketingsdirektøren i FC Midtjylland rundt på stadion, mens han forklarer, at det er herinde regionens piger inden længe også skal kunne drømme om at spille. Foran venner, familie og tusinder af fans af klubben. 

– Nu bliver vi for alvor en rigtig familieklub, siger Preben Rokkjær med et smil.

Ambitionerne fejler intet på heden. Og det er ikke kun på grønsværen, at drømmene er store. En konstant larm fra gravemaskiner og kraner vidner om, at omgivelserne og faciliteterne bakker op om de store armbevægelser.

– De store kampe skal spilles herinde på stadion. Jeg tror godt, at vi om et år kan få mellem 3.000 og 5.000 tilskuere her på MCH Arena fire gange om året. Hvis gennemsnittet i dag er omkring de 450, i den bedste liga, så bliver det jo meget sjovt med nogle kampe, hvor der er 5.000, griner Preben Rokkjær, der ikke tror, at det begrænser opbakningen, at det formentligt bliver 1. divisionsfodbold fra næste sæson af.

Flere store og interessante kampe med flere tilskuere er afgørende, når FC Midtjylland og FC København træder ind i kvindefodbolden.

Sidste år lavede UEFA en gennemarbejdet rapport, der forklarer det enorme potentiale i kvindefodbold som forretningsmodel. Den var henvendt til herreklubbernes ledelse. 

Her klarlægger de fire hovedindtægter for et kvindehold som værende:

• Kampdagsindtægter: Entrebilletter, merchandisesalg samt mad og drikke.
• Sponsoraftaler: Kvindefodbolden åbner døre til nye sponsormarkeder.
• Tv-aftale: Rettighedshavende tv-station betaler for at vise ligaen.
• Præmiepenge: Primært ved deltagelse i Champions League.

På nuværende tidspunkt er det ret begrænsede mængder penge, der er tale om på de fire områder i de danske Kvindeligaklubber, men det er også der, hvor potentialet for vækst er størst. Salg af spillere er på nuværende tidspunkt ikke en stor økonomisk betydende faktor. Verdens dyreste kvindelige fodboldspiller er lige nu Keira Walsh, der blev købt til FC Barcelona for bare 3,5 mio. kroner sidste sommer. Det forventes dog, at det på sigt kan blive en attraktiv indtægtskilde.

Med et gennemsnitligt tilskuertal på under 500 er kampdagsindtægterne meget begrænsede. Den nuværende tv-aftale er en stor succes, alene fordi Viaplay producerer og sender alle kampene live. De begrænsede tilskuertal og lave, men voksende, seertal på tv gør dog eksponeringen begrænset, hvilket også gør sponsorindtægterne fra kvindesiden begrænsede. Med ingen hold i årets Champions League-gruppespil misser de danske klubber også ud på de præmiepenge, som UEFA uddeler.

Når man kigger på udlandets erfaring med store herreklubbers nylige indtræden i kvindefodbolden, ligger der et kæmpe potentiale for at løfte omsætningerne på flere af UEFA’s beskrevne parametre, når FC Midtjylland og FC København indtræder i Gjensidige Kvindeliga. UEFA anslår, at den samlede kommercielle værdi for kvindefodbolden vil seksdobles over de kommende 10 år, blandt andet fordi den ude i verden er en af de hurtigst voksende sportsgrene både kommercielt og sportsligt. 

– FC Midtjylland og FCK kan være de lokomotiver, der er behov for til at løfte kvindefodbold på dansk grund. Nøjagtig som vi blandt andet ser Manchester United og City, Real Madrid, Barcelona og Bayern München gør det i udlandet, fortæller sportsøkonom og brandingekspert Kenneth Cortsen.

Han peger særligt på de muligheder, der ligger uforløst i FCK og den danske hovedstad.

– FCK har så meget power, at det vil give en helt ny dynamik for ligaen, siger Kenneth Cortsen.

Kan tiltrække profiler

Udover at de to store danske klubber medbringer store økonomiske muskler, en etableret fanbase og velsmurte markedsføringsmaskiner til kvindefodbolden, så er klubbernes brand og faciliteter i sig selv attraktive at spille for, hvis de etablerer fuldtidsmiljøer. Det vil to erfarne landsholdslegender i hvert fald mene.

– Det vil helt sikkert gøre det mere attraktivt at vende hjem for mig. Når man får nogle stålfaste og økonomisk stærke klubber som FCK og FC Midtjylland, så tror jeg helt sikkert, at det ville være meget mere komfortabelt at vende hjem som ældre spiller, siger Sanne Troelsgaard med sine 184 landskampe i rygsækken.

– Jeg håber selvfølgelig, at de vil være lige så konkurrencemindede, som de er på herresiden. At de putter stolthed og ære i, at de gerne vil have et stærkt kvindehold, der repræsenterer byen. Jeg tror 100% på, at FCK og FC Midtjylland kan være med til at fastholde interessen for ligaen, fortæller Nadia Nadim, der sidste år rundede 100 landskampe.

Det er ikke kun de etablerede landsholdsspillere, der klapper i hænderne over udsigten til selskab af FC Midtjylland og FCK. Også de nuværende klubber i toppen af Gjensidige Kvindeliga ser store perspektiver, der kan løfte både ligaen og deres egen klub til nye højder.

– Jeg kan ikke se noget negativt i, at de kommer med. Det kommer til at holde os allesammen på tæerne og sikre, at vi fortsat vil udvikle den danske Kvindeliga både sportsligt og kommercielt. Den indbyrdes konkurrence, der kommer mellem klubberne og akademierne er positiv, fordi det gør, at vi alle skal blive skarpere og bedre på, hvad det er for et miljø, vi kan tilbyde de unge mennesker, siger administrerende direktør i FC Nordsjælland, Trine Hopp.

Hos de seneste tre sæsoners mestre i HB Køge er glæden og forventningen om at få FC København og FC Midtjylland som kommende konkurrenter også stor, selvom det måske også kommer til at betyde færre pokalløft i Køge fremover.

– Jeg forventer, at det bliver sværere at vinde mesterskabet i fremtiden. Vi vil da gerne fortsat bejle til mesterskabet, men det vil jo nok ende med, at de store herrehold overtager ligesom i resten af Europa. Det lever vi fint med, men vi kommer helt sikkert ikke til at give os uden kamp, siger direktør i HB Køge, Per Rud.

Succes er ikke givet

Selvom potentialet virker uendeligt, når man læser UEFA’s rapporter og hører på klubbernes drømme og ambitioner for fremtiden, så går hårdt arbejde og prioritering af kvindeholdet på den lange bane forud for succesen og det økonomiske afkast. Det vidner det engelske fodboldlandskab også om.

Her er det ikke en garanti, at når stadionportene til de store Premier League-arenaer åbnes, så flokkes publikum automatisk ind. 

– Når vi kigger på de engelske Premier League-klubber, så er blandt andet hold som Chelsea og Arsenal lykkedes med at få en del herrefans til også at interessere sig for kvindeholdet, fortæller kvindefodboldekspert Verner Bager.

Det sker kun fordi klubberne prioriterer kvindeholdene. Det gælder både som markedsføringssøjler, hvor de kvindelige spillere står side om side med herrerne på reklamerne, og på de sociale medier, hvor det bliver normaliseret, at klubben også indeholder et kvindehold, som supporterne bør kende til. 

Efter en tur op ad rulletrappen på bagsiden af Old Trafford starter museet, der fremviser Manchester Uniteds 144 år lange historie i engelsk fodbold. I et af de første rum skinner de mange trofæer, som herrerne har skrabet sammen gennem årene, om kap. De vidner om en glorværdig klub med en langstrakt historie. Over glasskabet med de store Premier League-trofæer står med hvide bogstaver på den sorte trævæg “FA Women’s Championship: 2019” ved siden af en hvid silhuet, der viser, hvilken en af pokalerne nedenfor, som er vundet af klubbens kvindehold.

Selvom kvindeholdet blot har eksisteret i fem år, så fremvises den korte historie tydeligt på museet. Katie Zelems karriere er beskrevet ved siden af Marcus Rashfords, som to af klubbens største hjemmeavlede spillere. Alex Greenwoods spillersæt fra 2018-19 oprykningssæsonen er udstillet mellem nogle af de mest ikoniske United-trøjer fra tidens løb. Over trappen ned til museets næste del ses det tydelige ønske om at ligestille kvinderne med herrerne. Ella Toone, Katie Zelem, Nikita Parris og Mary Earps blander sig ind mellem Rasmus Højlund, Alejandro Garnacho og Bruno Fernandes. 

Manchester Uniteds investeringer ses også på træningsanlægget på Carrington. Her har kvindeholdet netop indviet de spritnye og 60 mio. kroner dyre faciliteter med træningslokaler, lounge og kantine.

– Vores fans møder op til ligakampene, også dem som ikke bliver spillet på Old Trafford. Og det er den udvikling, som jeg virkelig nyder at se. Så længe vi giver gode resultater på banen, så skal fansene nok blive ved med at komme, fortæller Manchester United-manager Marc Skinner på pressemødet efter nederlaget til Manchester City.

Sportsligt skal klubbens kvinder have de bedste forudsætninger for at præstere på banen, så de kan kæmpe med om pokaler og titler. Ellers er der ikke mange fans af herreholdet, som vil heppe med hos kvinderne eller “nye” fodboldfans, som vil støtte op om lige præcis deres hold. 

– Kigger man på en klub som Liverpool, så er fanbasen næsten totalt ligeglade med kvinderne, fordi de ikke bliver prioriteret særlig højt i klubben. Så hvis klubberne ikke tager kvinderne særligt seriøst, så gør fansene det heller ikke, siger kvindefodboldekspert Verner Bager.

En One Club Mentality er med alt sandsynlighed en nødvendighed for de store fodboldbrands, hvis der skal være et håb om at ramme herrernes supportere eller nogen af de spirende fodboldfans, som sidder ude i sofaerne og endnu ikke har opdaget kvindefodboldens goder.  

Der skal altså handling bag ordene, hvis de flotte floskler om europæisk succes fra FC København og FC Midtjylland skal lykkedes for de kommende nye piger i Kvindeligaklassen. Ellers er der ikke mange, som hverken vil møde eller støtte op, når de nye hold træder på banen i deres nye sorte og hvide trøjer.

– Det er jo ikke sådan, at det automatisk vil blive en succes når en klub som FCK laver et kvindehold. Der skal arbejdes rigtig hårdt på det, før det kan lykkes, konkluderer Verner Bager 

Pengene ligger i Europa

En fællesnævner for FC Midtjylland og FC København kunne lige så godt være et valgmotto for en EU-politiker: “Vi skal ud og gøre det godt i Europa.”

Det er ikke tilfældigt, at de to store klubber nævner de internationale turneringer som den største motivationsfaktor. Hos FC Københavns og FC Midtjyllands herrehold er ambitionen altid at skulle præstere under de lysende lamper mens en af UEFA´s kendingsmelodier brager ud af højtaleren.     

Det er også i Europa, at de største præmiepenge findes. UEFA lægger store summer i forhold til kvindefodbolden på højkant, hvis det lykkes at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League. Det er guld værd i et nyt marked, som stadig leder efter det store overskud. Det er der, hvor de største hold mødes på kryds og tværs, og der hvor de fleste mennesker samles foran skærmen eller ude på tribunerne.

Den danske deroute i Europa

Historisk har Danmark altid klaret sig godt i den nuværende eneste europæiske turnering for kvinder. UEFA åbnede den første udgave af UEFA Women’s Cup i 2001. Her fik vinderen af den hjemlige turnering lov til at repræsentere Danmark mod de andre nationale mestre i først et gruppespil og senere en knockoutfase. 

Allerede sæsonen efter den første udgave stod Fortuna Hjørring i den foreløbigt eneste deltagelse i en europæiske finale for et dansk klubhold. Det er aldrig blevet til et pokalløft, men semifinaler og kvartfinaler havde hyppigt besøg af de danske mestre i årene efter. Den danske Kvindeliga var placeret som den tredjebedste i hele Europa i de spæde år af europæisk klubfodbold.

I 2009 skiftede turneringen format, hvor det nu var de to bedste hold i Danmark, som kunne repræsentere nationen i den nu omdøbte UEFA Women’s Champions League. Her fandt Danmark sig til rette lige bag de fem allerbedste og største ligaer i Europa. Ottendedels- og kvartfinalerne var som regel endestationen, med en enkelt succesfuld afstikker for Brøndby IF i 2015 til semifinalen.

Danmark var konstant repræsenteret i hovedturneringen med to kompetitive hold, og Brøndby IF har en stadigt stående europæisk rekord med 18 sæsoner i streg i hovedturneringen fra 2002 til 2020. 

HB Køge fik spillet sig til det første Champions League gruppespil i 2021. Et gruppespil som fik samlet et udsolgt Capelli Sport Stadion til tre sportsligt svære kampe mod FC Barcelona, Arsenal og Hoffenheim i et økonomisk givende eventyr. 

– Champions League deltagelsen for HB Køge i gruppespillet gjorde lige pludselig, at der kom sorte tal på bundlinjen. Det kom lidt som en øjenåbner for mange. De penge som UEFA poster ind i kvindefodbolden, vil kun vokse, siger Gjensidige Kvindeligas ligachef, Nicolai Kaas.

De sidste to år har dog vist sig smertefulde, når man ser på de danske kvindeholds europæiske formåen. Hverken i 2022 eller 2023 er det lykkes Danmark at have et hold med i den eksklusive og yderst økonomisk attraktive Champions League-hovedturnering.    

Længere og længere vej til Champions League

Når Danmark ikke formår at gøre det godt i Champions League, falder Danmark på UEFA´s ligarangliste. I slutningen af 2023 ligger Danmark på 8. pladsen, men når den nye sæson begynder i sommeren 2024, vil den plads højest sandsynlig blive udskiftet med en 10. plads. Desto højere oppe Danmark ligger på ranglisten, desto kortere vej er der til at kvalificere et hold til det vigtige Champions League-eventyr.

– Det går rigtig stærkt rundt omkring i Europa, og hvis ikke vi kommer op på beatet NU, så overhaler de andre os endnu mere, fortæller forperson for kvindedivisionsforeningen, der repræsenterer de danske eliteklubber, Katja Moesgaard.

Når først de velkendte Champions League-toner brager ud af højtalerne, sker der noget hos investorer, sponsorer og spillere. At repræsentere klubben i det bedste selskab fylder kroppen med stolthed, mens pengesedler skygger for udsynet hos ejerne.  

Så mange penge er der i kvindernes Champions League:

Forud for 2021-22 sæsonen blev der fastsat nye rammer for pengepræmierne i kvindernes Champions League. Alle 16 hold, der deltager i gruppespillet tildeles 3 mio. danske kroner for at være med. Hertil får man 375.000 kr. for hver sejr i gruppespillet og 125.000 kr. for en uafgjort. Vinderen af hver gruppe tildeles yderligere 150.000 kr. De otte hold, der kvalificerer sig til kvartfinalerne får udløst 1,2 mio. kr., mens semifinalerne giver ekstra 1,35 mio. kr. Vinderne af turneringen tildeles godt 2,6 mio. kr. yderligere, mens den tabende finalist modtager 1,5 mio. kr. Sidste sæsons vindere af Champions League-turneringen FC Barcelona endte med en samlet præmiesum på over 10 mio. kr.  UEFA uddeler også 41 millioner kroner i solidaritets-penge til de deltagendes hold respektive ligaer. Selvom det kan virke som om, at UEFA kaster om sig med penge til de bedste kvindehold, så er det stadig pebernødder i forhold til herrernes turnering. Kvindernes har en samlet præmiesum på 180 mio. kr., mens herrernes ligger mere end 80 gange højere på hele 15 mia. kr.

Eksponeringen med DAZN´s globale tv-aftale har gjort det nemmere end nogensinde før at eksponere sit brand som sponsor eller fremvise sine største talenter for nye fans, som tuner ind. Det er også under Champions League, at interessen fra medierne er størst. Det er de store historier, som følger de største hold.   

Europæisk succes fylder også meget hos de traditionelle fodboldfans.

Først i december huser Brøndby Stadion det lokale Vestegnsderby i 3F Superligaen, hvor Hvidovre kommer på besøg. Her har mere end 16.000 tilskuere fundet de lange underbukser og store vinterjakker frem for at heppe de blå-gule frem til sejr. 

Der er ikke mange af de faste gæster i Ebbe Skovdahl Fan Lounge, der nogensinde har set en kvindekamp på stadion. Selvom kvindernes hjemmebane ligger kun en spytklat fra indgangen til loungen, så er der ikke meget ved Kvindeligaen, der har trukket opmærksom fra de faste herrefans. 

Her kan Champions League dog være med til at gøre en afgørende forskel. FC Barcelona, Bayern München og Chelsea er bare mere sexede end Fortuna Hjørring, Kolding IF og HB Køge, fortæller tre Brøndbyfans i loungen under GSV-tribunen .

– Jeg gider ikke at se Kvindeligaen, men det kunne da godt være lokkende, hvis det var de store hold med de bedste spillere, som Brøndby skulle møde. Arsenal og Real Madrid er sikkert meget fede at se, fortæller den ene, mens de andre nikker ved siden af. 

Et styrket landshold

Hvis de danske klubber skal gøre det fornuftigt i kvindernes Champions League, kræver det først og fremmest, at det sportslige niveau på den hjemlige scene bliver bedre. Nogle af ingredienserne handler om endnu flere investeringer i talentudviklingen, større mulighed for at blive fuldtidsprofessionelle, og en øget interesse fra klubber, fans og medier, som ikke kun gavner ligaen, men også landsholdet.  

I Europa bliver spillerne matchet på det højeste sportslige niveau, og for kommende unge landsholdsspillere er det guld værd at kunne sætte sig op mod verdensstjerner i løbet af et efterår.

– Det er jo vigtigt at give alle de spillere, der er i Danmark gode muligheder for at udvikle sig. Hvis de gode danske spillere skal blive længere i Danmark, så er det også vigtigt, at de kan få lov til at blive matchet på højeste niveau europæisk, fortæller kvindefodboldekspert Verner Bager.

En stærkere dansk liga, som kan gøre det godt i Europa, kan derfor være med til at styrke det danske kvindelandshold, som er blandt de syv bedste i Europa. Et kvindelandshold, der kan samle hundrede tusinde seere foran skærmen, og får unge piger og drenge til at drømme om at blive den næste Pernille Harder eller Nadia Nadim. 

– For at Kvindeligaen kan blive ved med at levere gode spillere, som på sigt kan komme på landsholdet, skal vi arbejde sammen om at få det til at ske. Det kræver at vi fortsætter med at udvikle vores spillere, og at de danske klubber bliver bedre og bedre, fortæller den danske landstræner Andrée Jeglertz. 

Plads til alle på tribunerne

Halvtomme tribuner og mumlen i Gjensidige Kvindeliga står i stærk kontrast til det syn de danske Superliga-stadions leverer uge efter uge. Hoppende mænd i bar mave i regn og slud maner deres mandskab til angreb og smeder forbandelser ud over modstanderen. Som en bølge skaber de vibrationer, der styrker spillernes formåen på banen. 

Det er ikke fordi kvaliteten i spillet rammer det, de gængse fodboldfans er vant til at se i Premier League, La Liga eller mændenes Champions League. Men kvaliteten i oplevelsen løftes af de syngende fans, som strømmer mod tribunerne og lever sig ind i momentet.

Det er langt fra de samme fans, som tager turen ind på en af de næsten 29.000 tilgængelige pladser på Brøndby Stadion en aften i december, og samtidig snupper en eftermiddag på Bane 2 ved siden af for at støtte kvinderne.  

– Jeg ved ikke noget om kvindeholdet. Jeg kan se, at spillerne dukker op i Brøndby-app’en, men jeg ved ikke, hvem de er, og jeg læser ikke noget om dem, fortæller en ung, kvindelig brøndbyfan med sæsonkort, inden hun sætter sig til rette i sit sæde for at se hjemmeholdet fra Brøndby IF slå oprykkerne fra Hvidovre.

Markedsføring og synlighed er et af de steder, hvor Gjensidige Kvindeliga halter gevaldigt efter resten af Europa. Klubberne og DBU har svært ved at få folk til at tage på stadion. De fleste klubber tilbyder gratis adgang til kvindernes kampe med sæsonkort hos herrerne. Hvis ikke det virker, så koster billetterne sjældent meget mere end en 50’er, når de ikke bliver givet gratis ud af sponsorer. 

– Det er vores helt store udfordring, og vi taler fandme nærmest om det dagligt med klubberne. Hvad er det, vi kan gøre, så vi vækster? Hvordan kan vi lave de her kampe, hvor der kommer en stor mængde fans ind på stadion, som de har været rigtig gode til alle andre steder end i Danmark, fortæller ligachefen for Gjensidige Kvindeliga, Nicolai Kaas.

Selvom mange af herrefansene på Brøndby Stadion aldrig har været til en kvindekamp, så kommer begrundelserne om hvorfor meget prompte og i lange baner.

– De 11 kvinder skulle byttes ud med 11 mænd.

– Det er for kedeligt. Kvaliteten er simpelthen bare for dårlig.

– Alt er bare bedre med mænd.

– Vi skal nok bare af med vores fordomme. Bolden er for stor for dem. Det går alt for langsomt, når en familiefar akkurat at få over læberne, inden teenage-datterens hånd blokerer for farens mund. Det er tydeligvis både flovt og pinligt at høre sin far forklare, hvorfor han ikke ser kvindefodbold.

Et kig ud over de sociale mediers kommentarfelter vidner om, at det ikke kun er på Vestegnen, at den slags holdninger eksisterer.

 – Der er noget kultur i Danmark, som taler imod kvindefodbold. Der bliver ikke grint af kvindefodbold overhovedet, men der er stadig lidt en følelse blandt de almindelige fodboldfans, hvor livet er lidt for kort til kvindefodbold. Det hører vi ikke på samme måde i de andre lande, siger Nicolai Kaas.

Det er ikke hver dag, at de store klubber rundt omkring i Europa fylder de største stadions med kvindekampe, men når de laver enkeltstående kampe i forbindelse med europæisk fodbold eller de største opgør i ligaen, flokkes folk mod billetautomaterne. 

Priserne er langt billigere end dem, som ses hos herrerne. Det er ingen hemmelighed.  Men samtidig stiger priserne hos kvinderne også. Til Manchester Uniteds kampe på Old Trafford er man gået fra at kunne komme ind og se kvinderne på drømmenes teater fra otte til 15 pund i år. Folk vil gerne betale for at komme ind og se kvinderne spille fodbold. Det gælder i alt fra Spanien til England, Sverige og Holland, hvor de store herrehold begynder at dominere og markedsføre kvindefodbolden, samtidig med at efterspørgslen stiger fra fansene.

Fremgangen overskygges 

Der er en stigning i gennemsnittet af tilskuere til kampene i Gjensidige Kvindeliga. Siden DBU og Kvindedivisionsforeningen fremlagde en ambitiøs 5 års plan tilbage i 2018 har alle de danske eliteklubber blandt andet skulle spille på en bane med overdækkede tribuner, samt sørge for, at det var en helhedsoplevelse at tage ud og se kvindefodbold.

Økonomisk hjælper DBU klubberne, hvis de opfylder helt basale ting som f.eks. bolddrenge og stemningsafsnit samt mulighed for udebaneture. En gulerodsordning, som med 2 mio. kr. årligt er med til at holde motivationen i at investere i fodboldoplevelsen rundt om kampen oppe for klubberne. Hvis ikke klubberne opfylder forskellige kriterier, bliver der fratrukket penge fra deres del af puljen. Klubberne har selv været med til at fastlægge rammerne for ordningen.

– De har selv lagt hånden på kogepladen, så de er motiveret til at gøre det, der skal til for at udvikle ligaen, siger ligachef Nicolai Kaas.

Fra 2019 til efteråret 2023 er man gået fra et gennemsnit på 157 tilskuere ude på lægterne til 433. Ambitionen er at ramme de ønskede 500, når sæsonen ender. Det tal blev lanceret i forbindelse med Kvindeligaens strategiplan i 2018. 

– Det går fremad, men det glemmer man lidt. Og jeg tror på, at vi både slår tilskuerrekord og får gennemsnittet op i foråret. Vi startede fra nul for fem år siden, og vores plan i 2018 var ambitiøs i Danmark. Den er bare slet ikke ambitiøs nok, når vi tager et kig ud i Europa, fortæller Nicolai Kaas.

For en dansk ligakamp i Gjensidige Kvindeliga er rekorden på 2204 tilskuere. De var til stede på 4000-mands store Capelli Sport Stadion i Køge, hvor de kunne se svanerne fra HB Køge i en direkte guldduel med Brøndby IF i juni 2023.

Flere klubber har forsøgt at sætte “slå-danmarksrekord-arrangementer” op med sponsorer, der inviterer til gratis fodbold, men det er sjældent, at antallet rammer over 1000 og kun enkelte gange er oppe omkring de 2000 tilskuere. 

Det vil DBU og liga-kontoret gerne lave om på. Derfor sætter de nu endnu flere midler af til udviklingen af Gjensidige Kvindeliga. 

– Vi opretter simpelthen en taskforce i vores kommercielle afdeling og kommunikationsafdeling. Vi skal have nogle flere mennesker ind, som har viden, og interesse i at arbejde med kvindefodbold, fortæller ligachef Nicolai Kaas om projektet, der skal finde ud af, hvordan man knækker koden til at få folk på stadion til kvindekampe.

Manglende stemning

På Brøndby Stadion har vintermørket indfundet sig omkring de store stadionlys. Fansene bevæger sig så småt fra loungeområderne ud på siddepladserne, mens musikken ud af højtalerne fortæller, at de 22 spillere snart dukker op gennem spillertunnelen.

Der går sjældent lang tid fra spillerne har fundet sig til rette på det grønne tæppe til de mest hardcore stemningsskabende fans på “Sydsiden” begynder at synge:

“Stoltheden er kolossal
Helt unormal
Vi står sammen om vor klub
Brøndby IF 

Vores vilje er af stål
Et fælles mål
Vi står sammen om vor klub
Brøndby IF”

Tonerne af de mørke basstemmer lyder som et ekko ud over hele Vestegnen. Der er ingen tvivl om, at Brøndby IF´s bedste herrehold spiller fodbold i aften, når først 16.785 fremmødte fans bruger deres lungers fuldt kraft til at råbe deres hold frem over banen mod lillebror fra Hvidovre. 

– Her på Brøndby Stadion er stemningen med til at skabe en oplevelse omkring kampen. Det er der ikke til kvindekampene. Men altså, nogen skal jo starte det, grubler en af de mange sæsonkortholdere, der endnu engang er til stede på sit sæde, når herrerne spiller. 

En af dem som allerede er begyndt at skabe den stemning, der efterspørges til kvindernes kampe ude på Bane 2 er Tobias Nielsen. Sidste år stiftede han Brøndby Women Fan Club. Med sin tromme i den ene hånd og det blå-gule halstørklæde i det andet, møder han op til alle de Brøndby-kampe, han kan komme til.

– Der skal mere stemning på stadion for at skabe et mere attraktivt produkt. Jo, du kan godt bare købe en billet for at sidde og se kampen stille og roligt, men det der med at få nogle flere stemningsskabende fans ud, det er også med til at højne produktet endnu mere, fortæller Tobias Nielsen, som har fulgt kvindefodbolden i over 15 år og siden sommeren 2022 har stået for at skabe stemning på Bane 2.

Men selvom der står en håndfuld fans til alle Brøndbys hjemmekampe og giver den gas med trommeslag og tilråb, så forstummer lyden på det åbne anlæg. Der er stadig mange af de fans, som jævnligt bevæger sig rundt på Brøndby Stadions betontribuner, som har svært ved at se sig selv tage til kvindekamp 50 meter derfra. Dog er der én ting, der måske kunne få lagt fordommene om kvindefodbold på kaminhylden og lagt en kvindekamp i kalenderen.

– Initiativet skulle komme fra mine børn, hvis jeg skulle tage ud til en kvindekamp. Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil se kvindefodbold, men jeg gider ikke prioritere det selv. Hvis det nu var i stedet for at tage i legeland med børnene, så ville jeg gerne gøre det. Så støtter jeg også det rigtige sted, fortæller familiefaren, der ikke længere har sine teenagebørns opmærksomhed som en selvfølge.

En helhedsoplevelse

Forældre med deres børn i hånden, unge teenagere der er travlt optaget af at få det rigtige billede ud på deres stories flankeres af de ældre ægtepar, som har sat sig til rette med kaffen i hånden. Unge gutter kommer smågrinende gående med de få fadøl som bliver solgt til kvindefodboldkampe. Et mangfoldigt udtryk dukker op for det indre billede, som ikke på samme måde afspejler det, som normalt forbindes med herrefodbold. 

Her er der i rolige omgivelser plads til dem, der vil sidde ned og nyde kampen eller stå op og synge slagsange. Det er dog langt oftere de førstnævnte, der tropper op. 

– Det er meget mere børn og familier. Det er befriende, at ‘sutterne’ ikke er her, siger direktør i HB Køge, Per Rud.

I Køge har de allerede overvejet, hvordan de kan målrette oplevelsen på stadion til et anderledes publikum, end til klubbens herrehold. Her har det været på tale at ændre på udbuddet i boderne. 

– Det er meget mere caffe latte og sandwich end fadøl og pølser med brød, forklarer Per Rud.

Kvindefodbold er familiedrevet, hvor næsten halvdelen af fansene er kvinder. Her er helhedsoplevelsen til tider vigtigere end det sportslige udtryk. En oplevelse som de danske klubber prøver at udnytte, når de skal få flere fans på stadion, og allerede har set en impact fra. 

– Vi skal skabe familiehygge, hvor man er sammen om oplevelsen til Kvindeligakampe. Vi er ude og kigge i nogle segmenter, der normalt ikke er at finde på et fodboldstadion. Det handler rigtig meget om oplevelsen omkring kampen, fortæller Trine Hopp, der er administrerende direktør i FC Nordsjælland.

Hos navne- og hovedsponsoren Gjensidige Forsikring er der heller ingen tvivl om, hvem målgruppen er. Siden forsikringsselskabet gik ind i den bedste danske række i 2019, har de lavet fan-arrangementer, delt gratis billetter ud og arbejdet tæt med DBU og klubberne i håb om at få flere til at følge med. Her er det også de unge mennesker og børnefamilier, som selskabet forsøger at ramme.

– Det er en yngre profil, vi taler om. Det starter fra, de er helt unge og så op til omkring familierne. Kvindefodbold er jo meget mere familieorienteret, fortæller Kvindeliga-ansvarlig hos Gjensidige, Susan Blindbæk. 

Familiearrangementer med fokus på børn har været med til at skabe den smalle stigning i tilskuertal. Underholdning og målrettede udvalg i boderne fylder diverse stadions i Gjensidige Kvindeliga med lyse børnestemmer. 

– Fanpotentialet er kæmpestort! Vi skal forstå vores målgruppe, og have et ordentligt produkt både på og udenfor banen. Vi skal have fanaktiviteter som f.eks. ansigtsmaling, som de unge piger synes er sjovt. Vi skal være innovative og tænke ud af boksen, siger HB Køges direktør, Per Rud. 

Selvom der er et stort fokus på miljøerne rundt om kampene, så skal der heller ikke herske tvivl om, at det er præstationerne på banen, der skal være i centrum. Spillerne arbejder stenhårdt hver eneste dag, og det skal tages seriøst.

– Lige nu handler det rigtig meget om oplevelsen, men over tid må det heller ikke handle for meget om bamser og flag og for lidt om det sportslige niveau på banen. Det vil altid være spillerne, der er vigtigst, siger Trine Hopp. 

FC Midtjylland og FCK har fansene klar

På den barske jyske hede toner først Jyske Bank Boxen op, inden MCH Arena i forlængelse af byggeplads og parkeringspladser titter frem fra sit åbne skjul i udkanten af Herning. 

– Vi er anderledes end FCK og Brøndby. Vi kommer aldrig til at slå Brøndby i forhold til, hvem der har flest entusiastiske fans nede bag målet. Det er jo ikke den vej, vi kommer til at gå. Heller ikke når det gælder kvindefodbold, siger marketingsdirektør i FC Midtjylland, Preben Rokkjær, mens han smilende fortæller videre om den kommende fanzone, der skal fyldes til både herrer- og kvindekampe. 

– Vores mål er, at det skal være lige så fedt at komme herned og se fodbold, som det er at tage en tur i Legoland, siger Preben Rokkjær.

FC Midtjylland kommer ind på den store kvindefodboldscene med et allerede kendt setup fra herrerne, hvor købmandsgenet og de store armbevægelser ikke er svære at få øje på. Derfor er midtjyderne slet ikke i tvivl om, at når kvinderne træder ind på MCH Arena, så vil det blive foran 3000-5000 tilskuere allerede til næste år, også selv om det i første omgang formentlig ville være i den næstbedste række.

I FC København er der også et håb om, at fanscenen vil dukke op til kvindeholdets kampe. På FCK-fanmediet Copenhagen Sundays oplever de allerede nu en opbakning fra fansene omkring det kommende kvindefodboldhold. 

– FCK-fansene er bare vilde for at konsumere alt, der har med klubben at gøre. Og så er fanbasen selvfølgelig væsentligt større at tage af end hos andre klubber,  siger David Bastian-Møller FCK-fan og medstifter og redaktør på Copenhagen Sundays og fortsætter.

– Jeg fornemmer, at når vi skriver om det kommende kvindehold, så er der opbakning. Jeg føler mig overbevist om, at FC København vil blive det hold, der har flest tilskuere i Kvindeligaen i fremtiden.

Den målgruppe, som alle i og omkring kvindefodbolden arbejder for at fange opmærksomheden på, har FC København ganske gode muligheder for at få aktiveret. Ud over, at der grundlæggende bor mange mennesker i hovedstaden, så bor der også mange unge mennesker med progressive værdier og holdninger, der formentligt vil stå klar til at omfavne det, når ‘Byens Hold’ repræsenteres af kvinder, fortæller sportsøkonom og brandingekspert Kenneth Cortsen.

– København har en meget stor diversitet og mangfoldig platform, der kan understøtte kvindefodbold på en helt anden måde end resten af Danmark. Der vil være en naturlig synergi mellem byen og kvindefodbold, forudser Cortsen.

Optimismen overskygger udfordringerne

Stadionspeakeren står placeret midt på den ene langside lige over spillertunnelen med Joie Stadiums bedste udsigt over den knivskarpe grønne græsplæne i Manchester. Et stenkast fra fan-indgangen ligger hele Manchester Citys akademi og træningsbaner for både drenge, piger, mænd og kvinder. Små 500 meter derfra fremtoner et blåt oplyst Etihad Stadium, hvor Manchester Citys succesfulde mænd spiller deres kampe. 

Mens speakeren i den varmegivende Michelin-formede jakke holder fast i opmærksomheden fra de cirka 1500 fremmødte Manchester City fans med opremsningen af udeholdet fra Leicester Womens startopstilling, trisser tre Manchester City landsholdsstjerner op af trappen ved siden af hjemmeholdets bænk. De skal ikke spille aftenens pokalkamp, så de finder tæpper og huer frem, så de side om side med de fremmødte fans kan nyde kampen fra tribunen. 

Tre dage efter det historiske og rekordsættende brag af et Manchester-derby er Manchester City igen i ilden. Denne gang hjemme på Joie Stadium. På tre dage er Chloe Kelly, Lauren Hemp og de andre City-stjerner gået fra at spille foran 43.000 til lige godt 1.500. Stadionspeakeren hæver sin stemme, som signal til det fremmødte publikum om, at nu skal de give alt deres opmærksomhed til banen. Hver startende spiller står med et kæmpe flag med påtrykt navn og nummer op langs siden af banen. Spillerne hejser flagene, når speakeren råber deres navn op et ad gangen. På storskærmen kører samtidig en kort video i vilde farver, hvor hver spiller sender en visuel hilsen til de fremmødte fans.

Normalt er der 3.000-5.000 på lægterne til ligakampe for Manchester City, men på en råkold november aften er det ikke mange, der er dukket op for at se de lyseblå i en gruppekamp i den lille pokalturnering. 

– Du kan ikke sammenligne en pokalkamp med flere reserver i startopstillingen med en ligakamp. Der vil altid dukke flere op til ligakampen, fortæller Manchester City Women’s sportsdirektør, Nils Nielsen. 

Alligevel er målet, håbet og udfordringen ligesom så mange andre steder at få fyldt endnu flere fans ind på det 7.000 kapacitetsstore stadion til alle kampe.

– Jeg foreslog engang, at de kunne plante roser rundt om banen, joker Nils Nielsen. For selvom det ikke er hans bord, så er det noget, som fylder overalt hos Manchester City og de andre klubber rundt omkring i Europa. 

Selvom klubberne et par gange om året kan få solgt 40.000-50.000 til de enkeltstående topkampe på de største stadions, er der stadig et stykke vej i arbejdet med at få de mindre stadions udfyldt kontinuerligt. For selvom kvindefodbolden tager store skridt i en relativ ung sportsgren med en ung fankultur, er det svært ikke at sammenligne forholdene med det, som man er vant til fra herrerne, hvor fan-arbejdet har stået på i over 100 år.    

Tomme sæder

I den svenske storby Malmø er Champions League opgøret for længst fløjtet i gang på Malmö Idrottsplats, men også her skal man spejde langt efter de fyldte tribuner. Tomme sæder fylder mere end de 1014 tilskuere, som har trodset den kolde november aften for at støtte FC Rosengård i deres Champions League-kamp mod tyske Eintracht Frankfurt. 

Når den traditionsrige kvindeklub ikke har det store bagland af brand og økonomiske markedsføringsmuligheder, så er Champions League-fodbold heller ikke i Sverige ensbetydende med fyldte tribuner. Piben fra lægterne får nok en anden lyd, når et hav af nykårede verdensmestre fra FC Barcelona tropper op i Malmø i midten af december. Den chance for at se verdens bedste spillere i Aitana Bonmati og Alexia Putellas, vil ingen fodboldfans med respekt for spillet lade gå tabt. 

Selvom nogle lokale fans er lige ved at gå ind i to tyske landsholdsspillere fra gæsterne, der er på vej ind i omklædningsrummet bag tribunen, så betyder branding og succes mere end noget andet, når sæderne skal fyldes op. Og her er de tidligere Champions League-vindere fra Eintracht Frankfurt ikke store nok på kvindesiden endnu. 

Hvis ikke fansene kender til spillerne eller historierne bag klubberne, så er det ikke bare en lang lige motorvej, som venter forude, men i stedet bjergkørsel op ad Alpe d’Huez.  

Kvindernes Københavner-derby på den store scene

En sådan motorvej kunne i Danmark asfalteres på ryggen af den allerede eksisterende fodboldhistorie. Hvis der er en klassisk kamp i dansk fodbold, der flyder over med historie, rivaliseringer og store fortællinger med masser af fans involveret, så er det det berømte og berygtede Københavner-derby.   

Selvom der stadig er flere ubesvarede spørgsmål, end der er sæder i Parken angående FCK’s vej og tidshorisont til derby-duellen, så er tanken om et kvindeligt Københavner-derby begyndt at tegne sig i horisonten.

Det store spørgsmål er så, hvor lang tid der går, før vi ser et derby mellem Brøndby og FCK’s kvinder i et fyldt Parken eller udsolgt Brøndby Stadion med op til 38.000 fans. De tre vigtigste aktører i forhold til det spørgsmål tror alle på, at det vil ske i fremtiden.

– Jeg tror, der går de der 4-5 år, siger sportschef for kvindeholdet i Brøndby IF, Claus Jensen.

– Der håber jeg, vi kan være indenfor en overskuelig årrække. Det er absolut målet, siger projektchef for FC Københavns kvindehold, Rebecca Steele.

– Det ligger nogle år ude i fremtiden. Jeg tror, vi kan skabe det inden for de næste 10 år, siger ligachef for Gjensidige Kvindeliga, Nicolai Kaas.

Både Danmarks nationalstadion og Brøndby Stadion meldes klar til fremtidens derby. Fansene synes at være i horisonten. Klubberne er endelig på vej. Selvom mange ting endnu mangler at falde på plads før Danmarks største fodboldkamp udkæmpes af kvinder, så er troen på, at det en dag bliver til virkelighed fast som stål. 

Fremtidens Kvindeliga 

Med FC København og FC Midtjyllands kommende indtræden i kvindefodbolden er vejen til en vækstende Kvindeliga sportsligt og kommercielt sået med græsfrø af fine intentioner og forhåbninger.   

UEFA, de europæiske klubber og fansene har klarlagt det store kommercielle og brandingmæssige potentiale, som kvindefodbolden indeholder. Alle grafer og statistikker fortæller om en sportsgren i en eksponentiel stigning.   

Det Europæiske Fodboldforbund har indset, at en enkelt europæisk turnering for kvinderne ikke har været nok, når udviklingen i de europæiske lande går så stærkt, som den gør. Fra starten af 2025-26 sæsonen bliver en ny turnering indført for de næstbedste europæiske klubber, samtidig med at Champions League-formatet udvides fra 16 til 18 hold. 

For Gjensidige Kvindeliga er fremtidsplanerne i gang med at blive færdigskrevet. En ny strategiplan er ved at blive udarbejdet, mens en ny tv-aftale, der skal træde i kraft fra sommeren 2024, så småt er ved at falde på plads med flere potentielle bejlere. Samtidig er planen, at Kvindedivisionsforeningen skal overtage driften af Kvindeligaen fra DBU. Præcis ligesom 3F Superligaen er drevet af Divisionsforeningen.   

Det kan godt være, at det meste af Europa er stukket af i kampen om at forløse kvindefodboldens potentiale, men med faste skridt er Danmark ved at finde rytmen igen. Rygstøddet forventes at komme med FC København og FC Midtjylland.

I første omgang må Kvindeligaen som minimum vente to år på tiltrædelsen af FC Midtjylland, mens de i Parkens kontorlokaler stadig arbejder med en ukendt tidshorisont. Alligevel er planen og forhåbningerne allerede ved at forme sig for fremtidens Gjensidige Kvindeliga.

– Om fem år har vi en fuld professionel liga, hvor alle hold i ligaen har et fuldtidssetup med ca. 25 spillere, der er på fuldtidskontrakter. Vi har også en liga, hvor der er flere Superliga-hold end de tre, som er i ligaen i dag. Og så har vi forhåbentlig et hold, der som minimum er med i den næstbedste europæiske række, forudser ligachef for Gjensidige Kvindeliga, Nicolai Kaas.

Hos landsholdsstjernen Nadia Nadim, der både har Fortuna Hjørring og storklubber som PSG og Manchester City på CV’et, er der i hvert fald ingen tvivl om, at udviklingen i dansk kvindefodbold er værd at følge med i.  

– Jeg glæder mig til at se, hvilke højder kvindefodbolden kan nå, hvis man giver den mulighederne. Der er jo et potentiale, som er helt vanvittigt. Man skal bare tro på det, siger Nadia Nadim.